Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...

I bølgen blå med Johannes Larsen
Vigtig nyerhvervelse til Johannes Larsen Museet
Vi kender motivet. Det er lige herude i Kerteminde bugt. Vi bader i det, sejler på det og kender det på en måde alle sammen. Men på et tidspunkt skulle en maler opdage motivet og give det videre til os alle i form at et særligt kunstværk. Nu har vi fået det i hus.
Johannes Larsen Museet har takket været generøs støtte fra Augustinus Fonden erhvervet Johannes Larsens maleri med titlen ”Dønning-Gråvejr-Kerteminde Bugt”. Billedet er malet i 1922, det er olie på lærred og måler 95 x 127 cm.
Der er med nyerhvervelsen på JLM tale om selve det første maleri med ”Dønningen” som motiv af Johannes Larsen. På den måde af kunsthistorisk, biografisk og lokalt betydning her i Kerteminde og her på Fyn.
Johannes Larsen vendte siden tilbage til motivet i med et stort maleri 1938, i dag på Fuglsang Kunstmuseum (pt. udlånt til Brandts), og et billede i 1948, i dag på SMK.
Opdagelsen af bølgemotivet hang i første omgang sammen med Larsens arbejde med De Danskes Øer, hvis første togt med Rylen fandt sted i sommeren 1921. Maleriet har en friskhed, der vidner om opdagelsen af motivet fra båden og muligheden for at skildre det ret specielle bølgemotiv. Vi har en akvarel på museet fra september 1921, der peger frem mod maleriet året efter – og altså de følgende to malerier, der er anderledes i udtrykket men som følger op på ”åbningsbilledet” i 1922.
Det første dønningsmaleri har været vist på store udstillinger i 1929, herunder selveste Verdensudstillingen i Barcelona, og i 1948, hvor det var kommet i privateje. Det er fra en privatsamling, vi erhvervede det på Bruun-Rasmussens kunstauktioner for nylig.
På den baggrund en vigtig nyerhvervelse, som udbygger vores samling og fortællingen om Johannes Larsen som en af Danmarks helt store kystskildrere, maleriske begavelser og naturformidlere. Værket kan opleves i Samlingen her på Larsen-museet.
Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Danehof i Nyborg er slut for denne gang. Det har været en fantastisk weekend med masser af oplevelser og helt unik middelalderstemning.
H.M. Dronning Margrethe på Nyborg Slot
I dag besøgte H.M. Dronning Margrethe Nyborg Slot i sin egenskab som protektor for ”Nyborg Slot – middelalderens Christiansborg”


