YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Hvem var Nyborgs første cyklister?

Ny udstilling på Borgmestergården fortæller om cyklens historie i lokalt perspektiv – fra væltepetere til verdensmestre. Men der er endnu meget vi ikke ved. For hvem var Nyborgs første cyklister?

Cykelfeberen op til Tour de France får mange nyborgensere ud på cyklerne. Det er dog langt fra at sammenligne med cykelfeberen i 1890erne, hvor cyklerne fik deres store gennembrud. Også i Nyborg. Fra læderhandlere til isenkræmmere bestilte Nyborgs handelsdrivende cykler hjem fra udlandet, så byens borgere kunne komme på to hjul. Men hvem var Nyborgs første cyklister?

I museets samling findes et fotografi (se ovenfor) fra begyndelsen 1890erne. Billedet viser medlemmerne af den dengang nystiftede Nyborg Cykle Klub. Men faktisk kender vi kun navnet på én eneste af de mange medlemmer. Sammen med Lokalavisen Nyborg ønsker vi derfor nu hjælp fra Nyborgs borgere. Er der mon nogen, der kan genkende deres tipoldefar eller tipoldemor ved at se på gamle familiefotografier.

På udstillingen kan man se fotografiet i stor gengivelse, og så kan man høre om nogle af de cyklister fra Nyborg, som vi faktisk kender. Nemlig smedemester Peder Grønning, som er den eneste på fotografiet, vi har navn på. Han vandt medaljer i tandemløb med sin kone, og siden blev han en af byens første biografdirektører. Vi fortæller også om Grønnings cykelmakker Gormsen, der var brygger, og som – måske optændt af sportsånd? – udvidede sit bryggeri med produktion af mineralvand under varemærket “Nyborg Brøndanstalt”.

Hvis du kan genkende nogle af personerne på billedet, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt enten journalist Louise Holmgaard Nielsen fra Lokalavisen Nyborg på lonie@jfmedier.dk eller museumsinspektør Troels Malthe Borch på tmb@ostfynsmuseer.dk.

På billedet nedenfor er hver af de i alt 43 personer angivet med et nummer. Peder Grønning er nummer 17. Hans kone nummer 18.

Læs artikel i Lokalavisen Nyborg her. 

Læs mere om udstillingen Syv fede cykler her.

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Fuglemalerens museum fylder 40

Fuglemalerens museum fylder 40

Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!