Den 14. november er det Slagets Dag, den dag hvor vi markerer det store slag, der fandt sted lige uden for Nyborg i 1659. Her besejrede den dansk-allierede hær svenskerne, og det kan du høre meget mere om i et nyt afsnit af Kulturbobler.

Vi efterlyser frivillige til museums- og turismeinformation på Farvergården
Farvergården er de senere år blevet et tilløbsstykke for borgere og turister. 2024 blev et nyt rekordår med 32.763 besøgende. Men Østfyns Museer hviler ikke på laurbærrene og ønsker at videreudvikle formidlingen og oplevelsen af Farvergården med nye tiltag – i samarbejde med Erhverv & Turisme i Kerteminde.
Baggrund:
2024 indgik Østfyns Museer et samarbejde med ET Kerteminde og etablerede en bemandet turistinformation på Farvergården. Begge organisationer så værdi i samarbejdet og ønsker i den kommende sæson sammen at gøre god formidling og turistinformation bedre til glæde for gæster og turister ved at oprette et fælles korps af frivillige.
Østfyns Museer og Erhverv & Turisme i Kertemindes efterlyser derfor frivillige med mod på mundtlig museums- og turistformidling på Farvergården i højsæsonen fra sidste halvdel af juni til udgangen af august. Man skal kunne give en kort information om Farvergårdens historie og forklare vejen til nærmeste bager.
Den viden behøver man ikke på forhånd at medbringe i rygsækken. Museet og ET Kerteminde vil sørge for den nødvendige oplæring i uge 23.
Interesserede inviteres til et informationsarrangement tirsdag den 6. maj kl. 17 på Kerteminde Lokalhistoriske Arkiv, Strandgade 5. Her vil Østfyns Museer og ET Kerteminde fortælle om planerne for det fælles korps af frivillige.
”Vi håber, at rigtig mange vil bakke op omkring projektet og møde op”, udtaler afd. leder Kim Furdal fra Østfyns Museer og fortsætter: ”Frivillige kommer med en lokal nerve og engagement, som vi ved mange turister og besøgende værdsætter”.
Direktør for Erhverv & Turisme Kerteminde, Jane Dam supplerer: “Gennem samarbejdet får museet flere hænder, og vi kommer i dialog med destinationens besøgende, hvor de er, og inspirerer dem til yderligere oplevelser”.
Interesserede kan kontakte Kim Furdal på kifu@ostfynsmuseer.dk


Populær bog om Ladbyskibet er oversat til engelsk
Det bliver nu muligt for langt flere at læse den utrolige historie om Ladbyskibet.
Anna Syberg maleri får nyt liv
Anna Syberg (1870-1914) var en af Fynbomalernes markante blomstermalere. Med et frit og sanseligt formsprog malede hun både indendørs og udendørs planter. Hendes værk Levkøjer er blevet konserveret og har genvundet sin oprindelige farvepragt. De lysende blomster træder nu frem med fornyet styrke og intensitet.


