Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

GLØGG spiller på Borgmestergården
Er du vild med julemusik, så må du ikke gå glip af GLØGG, når de spiller på Borgmestergården d. 16. december. Det er gratis at lytte med.
Julemusik er noget helt særligt, fordi fortid, traditioner og fremtid forenes i et smukt musikalsk møde, og det er netop det, du kan opleve, når GLØGG spiller på Borgmestergården d. 16. december kl. 11-12.30
I julelysets skær flettes højtidens forskellige musikalske traditioner sammen – og GLØGG kender og elsker dem alle: Salmerne, de engelske Christmas Carols, de latinamerikanske sange, julekalendermelodierne, de amerikanske evergreens, juletræsklassikerne og selvfølgelig de nye danske julesange.
GLØGG er det ultimative juleensemble og består af Jesper Vinther Petersen på harmonika, Kai Stensgaard på vibrafon, aluphone og percussion, Tine K. Skau på fløjter og basklarinet.
De tre musikere er overbevist om, at sangark er helt unødvendige, for de fleste kender sangene og alle er velkomne til at synge med.
”GLØGG får julen til at swinge, og vi glæder os til at gøre det sammen med Jer!” siger Tine K. Skau, der også plejer at optræde som Skramle & Blæsekonen til Danehof
Praktisk info:
Hvor: Borgmestergården, Nyborg
Hvornår: 16. december kl. 11-12.30
Pris: Gratis
Flere nyheder
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


