YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Fuglekald!

Kunstnere i hele landet opfordres til at byde ind med fuglekunst til udstillingen Fugl 2025 på Johannes Larsen Museet.

I 2025 afholder Johannes Larsen Museet for tredje gang en censureret udstilling for fuglekunst. Derfor opfordrer museet kunstnere i hele landet til at byde ind på et open call for kunstværker, der har fugle som motiv, eller som på anden måde er relateret til fugle.

”Fuglene spillede en stor rolle for kunstneren Johannes Larsen. Både i livet og i kunsten. Også i dag kalder fuglene – med besked derudefra. De kalder på inspiration, aspiration og ansvar. På Johannes Larsen Museet ønsker vi at lytte til deres budskaber. Det kan kunstnerne hjælpe os med, og vi ser spændte frem mod, hvad vi modtager fra tidens kunstnere denne gang”, siger museumsinspektør Jeppe Priess Gersbøll, kunstfaglig leder på Johannes Larsen Museet.

Fra 1. november 2024 og til og med 1. april 2025 kan alle kunstnere byde ind med op til fem værker til udstillingen ”Fugl 2025”. Herefter vil en jury bestående af kunstner Maja Lisa Engelhardt, ornitolog Martin Iversen og museumsinspektør ved Kunstmuseum Brandts Marianne Ager udvælge værker til udstillingen, der vil blive vist på Johannes Larsen Museet fra 13. september 2025 til 11. januar 2026.

Johannes Larsen Museet stiller ingen krav til værkernes art eller medie. Men der skal være tale om ”nye” værker, der tidligst er skabt i 2022.

Til udstillingen i 2022 bød hele 460 kunstnerne fra ind- og udland ind med samlet i alt 1.349 værker. Heraf blev 69 kunstnere udvalgt til at indgå med værker på udstillingen.

Fugl 2025 er en del af en triennale, som i 2025 afholdes for tredje gang. Første gang var i 2019.

Kunstnerne kan melde ind med værker via en formular her

Læs mere om Fugl 2025 her

Billede: Jan Nielsen: Bramgæs i modlys. 2019. Værket var med på udstillingen Fugl 2022. Foto: Jan Nielsen.

Besøgsrekord på Vikingemuseet Ladby!

Besøgsrekord på Vikingemuseet Ladby!

Folk er vilde med vikinger, og det kan mærkes på Vikingemuseet Ladby. Tirsdag d. 4. november slog museet nemlig besøgsrekord, da gæst nr. 40.000 trådte ind ad døren.

Hvad kejserne kan lære os om naturen

Hvad kejserne kan lære os om naturen

eg har selv store naturoplevelse, som jeg tror, jeg kun har, fordi en kunstner (bl.a. Johannes Larsen) har vist mig skønheden i netop det. Sollysets farvespil i bølgerne på Kerteminde-bugten, dansende stæreflokke over rørskoven ved genbrugspladsen, edderfuglens stille glid på vandet på Kerteminde Fjord.

Larsen-akvarel fra Grønland udstilles for første gang i Kerteminde

Larsen-akvarel fra Grønland udstilles for første gang i Kerteminde

I 1925 malede Johannes Larsen spidsgatteren ”Angut” i Grønland og forærede akvarellen til Ida Louise & Jens Daugaard-Jensen. Nu har efterkommere af familien tilbudt museet at låne det fine værk i forbindelse med museets 100 års-jubilæumsudstilling ”Johannes Larsen i Grønland 1925”.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!