YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Frivillige fejrer Slotsprojektet

Nyheden om Nyborg Slots snarlige genåbning efter flere års uvished kom mandag den 6. maj. To dage senere blev denne store nyhed fejret med museets frivillige.

Selvom beskeden om det festlige arrangement kom med kort varsel, var der en imponerende opbakning fra forskellige frivillige grupper, herunder Nyborg Slots Dragtlaug, Danehof, isbådegruppen, julepyntegruppen og mange andre frivillige grupper, tilknyttet Kulturhistorisk afdeling, Østfyns Museer.

Fra venstre – Peter Engel (tidligere bestyrelsesmedlem i Nyborg Museumsforening) og Svend Erik Poulin (frivillig guide). Foto: Østfyns Museer

Fejring af fællesskab og samarbejde

Museumsdirektør Mette Ladegaard Thøgersen bød alle ca. 70 fremmødte velkommen og udtrykte sin dybe taknemmelighed for den store indsats, museets engagerede frivillige havde lagt med stor tålmodighed, mens Slotsprojektet var sat på pause.

Dagen handlede dog ikke kun om Slotsprojektet, men det var også en fejring af det stærke sammenhold og det gode samarbejde mellem frivillige og museet. Det understregede nemlig vigtigheden af lokalsamfundets engagement i bevaring af vores fælles kulturarv. Derfor føltes det naturligt at fejre denne milepæl sammen med de frivillige, som havde været med til at formidle Nyborg Slots historie og dets betydning i by- og Danmarkshistorie. Museumsdirektøren fortalte også, at frivillige kunne glæde sig til slottets genåbning i 2028, hvor der er planlagt mange flere formidlingsaktiviteter, som vil gøre slottets historie levende og tilgængelig for offentligheden.

Fra venstre – Søren Clemmensen (frivillig til Danehof), Ditte Larsen (museumsinspektør) med sin datter Josephine og Mogens Læsaa Pedersen (frivillig til Danehof samt i Isbådegruppen). Foto: Østfyns Museer

Har du lyst til at være med?

På Borgmestergården og Nyborg Slot er der mange frivillige, der arbejder på en bred vifte af projekter. Med hjælp fra frivillige løses formidlingsopgaver og projekter, der ikke ellers havde været mulige.

Nyborg Slots Dragtlaug med Kim Furdal, leder for Kulturhistorisk afdeling. Foto: Østfyns Museer

Museet har mange frivillige, som bidrager på forskellig vis alt efter ønske, lyst og evne. Der er frivillige til Danehof, et guidekorps, som sørger for gratis rundvisninger omkring slottet og i byen. Derudover er der grupper for musik, sang og optræden, som bringer middelalderstemningen til live, samt armbrøst- og buelaug, der dykker ned i historien med fokus på våbenkunst. Nyborg Slots Dragtlaug kreerer historiske dragter til udstillinger og events, mens isbådegruppen restaurerer en gammel isbåd. Du kan læse mere om alle vores friville grupper her.

Læs flere nyheder fra Østfyns Museer:

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!