Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...

Fortidens magtcentrum på Munkebo Bakke
”En stærk fæstning på toppen af Munkebo bakke”
Sådan har Claus Sørensen, arkæolog og afdelingsleder hos Vikingemuseet Ladby, udtrykt sin store begejstring for de resultater fremkommet af Østfyns Museers seneste arkæologiske udgravninger på toppen af Munkebo Bakke.
Da Kerteminde Kommune valgte at omdanne den sydlige del af Munkebo Bakke til græsnings- og naturarealer, opstod der en unik mulighed for Østfyns Museer at undersøge området med arkæologiske søgerender. Udgravninger, som gav særdeles spændende resultater, blev realiseret takket være en generøs donation fra Kerteminde Museumsforening.

Tidligere udgravninger har påvist en bebyggelse – et magtcentrum fra yngre jernalder og vikingetid (ca. 550-950 e.Kr.) på toppen af bakken. Fra museets udgravninger har vi således kendskab til flere vikingetidshuse, grubehuse samt en mægtig ”kongshal” omgivet af en kraftig mur af træ. Udgravningerne har dog hidtil koncentreret sig om toppen af bakken, og Østfyns Museers arkæologer har længe ventet på at udforske den sydlige del af Munkebo Bakke.
Claus Sørensen fortæller videre:
”Vores undersøgelse viste, at bygningerne på bakkens top har stået afgrænset af en palisade (en beskyttende mur af træpæle banket i jorden og stående helt tæt sammen). Fyrsteslægten, der har haft sæde på Munkebo Bakke har således ikke bare haft behov for at vise pomp og pragt i form af deres store bygninger, men også haft behov for at beskytte sig selv”.
Fra palisadens stolpehuller blev der udtaget prøver, som forhåbentlig vil kaste lys over fyrsteslægtens præcise tidspunkt og magtområde.
Dette en unik mulighed for at følge med i afsløringen af vores forfædres liv og samfund. Hold øje med yderligere opdateringer om fortidens gåder på Munkebo Bakke.
Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Danehof i Nyborg er slut for denne gang. Det har været en fantastisk weekend med masser af oplevelser og helt unik middelalderstemning.
H.M. Dronning Margrethe på Nyborg Slot
I dag besøgte H.M. Dronning Margrethe Nyborg Slot i sin egenskab som protektor for ”Nyborg Slot – middelalderens Christiansborg”


