Flot gave til Johannes Larsen Museet

I slutningen af august blev museets kunstsamling beriget med et flot billede af Fritz Syberg (1862-1939) fra privateje i Kerteminde. Der er tale om maleriet med titlen ”Rosholts Gård”, olie på lærred, 74 x 104 cm, signeret FS og dateret 1921-23.

Museet blev forud kontaktet af Bente Fogtmann, hvis mand, Freddy, der døde tidligere i år, længe havde ønsket, at museet på Møllebakken skulle have maleriet, som hans familie havde købt ca. 40 år tidligere på Bruun Rasmussen. Det er naturligvis en gave, som vi tog imod med glæde og taknemlighed. Det er både rørende og værdifuldt, når et menneske, en lokal borger i Kerteminde, har ejet et kunstværk af denne kvalitet og ønsker, at det skal indgå i Johannes Larsen Museets samling. Det understreger også museets stærke lokale forankring, som er så vigtig, og som helt fra begyndelsen har været en del af vores DNA på mange måder. En stor del af Johannes Larsen Museets bestand af malerier, akvareller, tegninger og grafik mv. er doneret fra private samlinger og samlere med lokal oprindelse eller tilknytning. Museet kendte til det billede, der nu bliver en del af samlingen, da det i 2010 blev registreret i vores interne database over Fritz Sybergs kendte produktion af malerier og akvareller. Lignende registranter føres for Alhed og Johannes Larsen samt Christine Swane.

Fortællingen bag billedet

Fritz Sybergs maleri “Rosholts Gård” skildrer en vinterdag set fra haven ved Pilegården, som ligger vest for Kerteminde, hvor Syberg-familien boede. Udsigten går mod nabogården Damgården, også kendt som Rosholts eller Martins Gård, efter ejeren Martin Rosholt. Der var en sti gennem et nøddehegn, som forbandt de to gårde, og familierne besøgte ofte hinanden. Marie og Fritz Syberg købte mælk af Thea og Martin Rosholt.

Syberg malede gården mange gange fra forskellige vinkler og årstider, hvilket har gjort den til en af de mest portrætterede danske bondegårde. I sine senere år fokuserede han især på de nære omgivelser, som han fandt uendeligt inspirerende. Han arbejdede ofte på flere værker samtidig og vendte tilbage til dem, når årstiden, vejret eller lyset var helt rigtigt. Det er grunden til, at dette maleri er signeret med årene 1921-23.

I 1920’erne og 1930’erne udviklede Syberg en bredere og mere monumental stil, påvirket af modernismens forenkling og betoning af flader. I dette maleri ser man det i den enkle gengivelse af gården og de kraftige penselstrøg. Samtidig er der en særlig følsomhed i måden, han skildrer sneen i nuancer af farver, lys og skygger. Desværre gør et foto ikke retfærdighed til maleriets vinterstemning.

Oplev billedet på den kommende efterårsudstilling

Da museet blev kontaktet om maleriet, var planlægningen af den kommende særudstilling “Fritz Syberg. Livet vil!” næsten afsluttet. Alligevel var der ingen tvivl om, at værket fortjente en fremtrædende plads i udstillingen, som åbner den 12. oktober 2024. For Johannes Larsen Museet er maleriet både en stærk tilføjelse til særudstillingen og et værdifuldt bidrag til den faste samling, hvor Sybergs modne periode udgør et af højdepunkterne. Hvad kunne være mere passende end den første store Fritz Syberg-udstilling i 14 år, der har årstiderne som et af sine hovedtemaer? På udstillingen vil maleriet blive præsenteret sammen med værker fra museets egen samling, herunder flere nye erhvervelser, samt lån fra andre museer og private samlere.

”Fra privateje” – museet og donationer

Johannes Larsen Museet modtager ofte forespørgsler fra folk, der enten vil vide mere om et kunstværk eller kunstner, eller som har noget, de mener, kunne interessere museet. Vi svarer alle henvendelser, og nogle af dem skaber en gensidig dialog. Som museum er det vigtigt for os at dele viden og give publikum en følelse af medejerskab til kunsten og kulturhistorien.

Nogle gange ønsker folk også at sælge eller donere værker til museet. Desværre kan vi ikke altid tage imod alt, men indimellem er vi heldige og får skænket et værk fra privat eje, som f.eks. dette.

Man har også mulighed for at nævne museet i sit testamente eller på anden måde tilgodese os, som flere har gjort gennem årene. Det er en personlig beslutning, og vi opfordrer altid folk til at kontakte os, hvis de overvejer det.

Vi takker Freddy Fogtmann for hans generøse gave. Vi ser frem til at dele værket med publikum og passe godt på det i fremtiden.