Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

En kanongod cocktail
Kombinationen af historieformidling og vandre- eller cykeltur bliver taget godt imod af publikum og turister. I weekenden gennemførte museet den første af tre historiske vandringer i samarbejde med Dansk Vandrelaug.
Turen havde været udsolgt allerede i flere uger, da de 50 deltagere mødte op på Nyborg Station til en vandring, der var lidt ud over det sædvanlige. Turen gik til Nyborg Vold og i sporene på Slaget ved Nyborg i 1659, og deltagerne fik både serveret smagsprøver på svensk soldaterkost og oplevede en kanon blive fyret af fra Dronningens Bastion med et brag, så de glade vandrere måtte holde sig for ørerne.
De historiske vandringer i samarbejde med Dansk Vandrelaug er et af flere eksempler på, at Østfyns Museer kombinerer historieformidling med bevægelse og smagsoplevelser.
– Historie og bevægelse er en kanongod cocktail. Og når man så også får smagssansen med i pakken, kan vi tilbyde publikum en oplevelse, som ikke bare går til hjernen men også til kroppen og sanserne. Det er noget folk både er interesseret i og glade for, og så medfører det faktisk, at den formidlede historie huskes bedre efterfølgende, da hele kroppen så at sige ”husker med”, siger afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen fra Østfyns Museer.
Både i sommeren 2022 og 2023 har Østfyns Museer haft cykelture til historien i landskabet på programmet, og i samarbejde med Restaurant Remisen har museet endnu en madhistorisk byvandring med frokost på bedding.
De tre historiske vandringer til Nyborg Vold og Slagmark er skabt i samarbejde med Dansk Vandrelaug og er støttet af Nordea Fonden som en del af projektet ”Historiske Vandringer 2023”.
Der er endnu ledige pladser til de historiske vandringer til Nyborg Vold og Slagmark hhv. den 21. september og 14. november. Også her vil der være kanonaffyring og smagsprøver på svensk akvavit, knäckebröd og røget flæsk.
Flere nyheder fra Nyborg Slot og Borgmestergården
- En kanongod cocktail
- Historie fortalt af ildsjælene
- Kulturarvsboxen fortæller historien om Ullerslevs røde guld
- Danehoffet skulle skabe fred i et land fuldt af magtkampe
- H.C. Andersens hævn på Sprogø

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


