Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14. For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Den gode øl og den gode historie!
Fredag d. 21. oktober kan du få både god øl og gode historier, når vi i forbindelse med efterårsferiens tema om øl, inviterer til ølsmagning på Borgmestergården i samarbejde med Ørbæk Bryggeri.
Fremstilling af øl og øl-lignende drikke har fundet sted over det meste af verden siden forhistorisk tid og har udgjort en væsentlig bestanddel af menneskets væske-og fødeindtag. I Danmark ved man med stor sandsynlighed, at der blev drukket øl for 5000 år siden. I en nedpløjet gravhøj har man nemlig fundet spor af en drik lavet på korn, og denne kan dateres til år 2800 f.kr.
Da øl var sundere en vand
Vikingetiden vidner om en udbredt øl- og drikkekultur, og nordisk mytologi og sagafortælling beretter gerne om tidens drikkevaner. Senere blev øllet en daglig nødvendighed i middelalderens byer, da det forurenede brøndvand var farligt for helbredet. Hverdagsøllet var en tynd hvidtølslignende drik, mens man til fester fandt ”det gode” og stærke øl frem.
Øl er altså på mange måder en del af vores historie og kultur, og netop derfor har vi sat fokus på øl i efterårsferien.
Smag på øl og historien
I forbindelse med temaet om øl inviterer vi til ølsmagning med historiefortælling fredag den 21. oktober kl. 15. Her vil brygger Bo Andersen fra Ørbæk Bryggeri tage os med på en stor smagsoplevelse, når vi blandt andet smager på de populære slotsøl og andre udvalgte produkter fra det fynske bryggeri. Bag hver øl er der en særlig historie, og derfor er ølsmagningen krydret med fortællinger og tanker bag hver øl.
Ølsmagningen foregår i Borgmestergårdens have/gård fredag d. 21. oktober i tidsrummet 15-16. Husk påklædning efter vejret.
For voksne over 18 år. Prisen på 50 kr. dækker både smagsprøver, fortælling og indgang til museet. Der er begrænset antal pladser.
Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...


