Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Demensugen 2024 med Østfyns Museer
I Demensugen 2024 kan borgere med demens deltage i gratis aktiviteter rundtomkring i landet. I den forbindelse tilbyder Østfyns Museer en spændende demensvenlig vandretur langs Nordstranden i Kerteminde, hvor museumsinspektør Nicolai Arbirk Knudsen vil fortælle om Svenskekrigene.
Hvert år siden 2018 er uge 19 blevet markeret som en særlig uge, dedikeret til demensområdet. Hver Demensuge bringer et nyt tema i fokus og på den måde øger opmærksomheden omkring demensrelaterede emner og udfordringer. Dette års Demensuge – fra 6.-12. maj – sætter fokus på kultur og fritid.
Hør om Svenskekrigerne i Demensuge 2024
Tirsdag den 7. maj kl. 13 inviteres alle borgere med demens samt deres pårørende til en demensvenlig tur langs Nordstranden i Kerteminde. Undervejs på turen vil Østfyns Museers museumsinspektør og formidler, Nicolai Arbirk Knudsen, dele historien om Svenskekrigene fra 1659. Vi vil blive beriget med Nicolais levende fortælling om hollændernes landing på Nordstranden og deres bidrag under Svenskekrigene.
Østfyns Museer er Demensvenner
For et år siden deltog flere af museets medarbejdere i et kursus om demens og fik derefter titlen som Demensven (Læs mere her).
Demensven er et koncept fra Alzheimerforeningen, der har fokus på at udbrede kendskabet til demens og hjælpe med at give mennesker med demens en bedre hverdag både i det offentlige rum og blandt pårørende.

Derudover i 2023 deltog Østfyns Museer i et formidlingsprojekt målrettet borgere med demens, som blev til en stor succes. Projektet var finansieret af Socialstyrelsen og skulle sikre demensvenlig formidling af kultur og historie på pleje- og dagcentre. Udover Østfyns Museer var også Danmarks Jernbanemuseum, Museum Jorn, Trapholt, Arbejdermuseet og Biblioteket Frederiksberg en del af projektet.
Læs flere nyheder fra Østfyns Museer:
- Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
- Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
- Heksen fra Mesinge – ny podcast
- Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet
- Særarrangement på Johannes Larsen Museet: Kunst, rundvisning & fællesspisning
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


