YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Danehof præsenterer ny underholdning til sommer: Spektakulær flagkastning gæster festivalen

apr 26, 2024

Hver sommer inviterer Danehof mere end 30.000 besøgende en tur tilbage til middelalderen med ridderturneringer, markedsboder og masser af god mad. Her kan alle få lov til at opleve historien helt tæt på, og i år kan festivalens gæster opleve noget nyt fra middelalderen – og endda fra Italien.

19 flagkastere fra Italien
Den italienske trup Sbandieratori dei Borghi e Sestieri Fiorentini kommer til at fylde Nyborg Torv med spektakulær flagkastning – en militærdisciplin fra middelalderen. Med høj energi og entusiasme kaster de med flag og spiller på trommer til imponerende koreograferede shows. Den italienske flagtrup har tidligere optrådt i USA, Australien og Japan, og nu er det tid til at vinge Danmark af på verdenskortet for første gang.
Det er et besøg, der i dén grad glæder eventmanager ved VisitNyborg, Maria Dam.

– Vi er utrolig glade for at præsentere et nyt internationalt underholdningselement, der kan overraske gæsterne med nye wauw-oplevelser. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle Danehof på alle niveauer – herunder programmet, som er en vigtig faktor for at tiltrække en masse glade gæster. Vi er derfor stolte af årets program og glæder os selv til at opleve den italienske trup for første gang i Danmark og til Danehof – en middelalderfestival i verdensklasse, siger hun.

Hos Østfyns Museer er de også begejstrede for, at de italienske flagkastere kommer til Nyborg.

“Det glæder os igen i år at præsentere et spændende program med afsæt i middelalderhistorie. Noget helt nyt i år er flagkasterne fra Italien. Flagkast indgik som en disciplin på mange europæiske fægteskoler, fordi kontrollen med flaget og kontrollen med sværdet var sammenlignelige. Vi er sikre på, at flagkasternes ”fægtekunst” vil imponere og underholde både børn og voksne til Danehof,” siger Jonas Kragegaard, museumsinspektør ved Østfyns Museer.

Slotsholmen bringes i spil
Den nye underholdning kræver også en udskiftning i programmet, så i år må de besøgende blive på landjorden, påpeger Maria Dam.

-“Når der skal være plads til ny underholdning på programmet, må andet også vige pladsen. Vi ved godt, at de flotte træskibe var en publikumsfavorit og at de gav noget helt særligt til havnen under festivalen. Vi har i år valgt at centrere Danehof omkring Nyborg Torv og bringer også Slotsholmen ved Nyborg Slot i spil”, fortæller Maria Dam.

Du kan glæde dig til at besøge dette års Danehof 5. – 7. juli i Nyborg. Du finder mere information om Danehof på siden her.

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!