Hvordan formidler vi til borgere med demens? Hvilke rammer understøtter den gode oplevelse? Og hvordan gør vi besøgene til trygge og gode oplevelser?

Danehof 2022 søger foreninger
Middelalderfestivalen, der finder sted i dagene fra 12.-14. august, udbyder fire forskellige opgaver, som kan støtte det lokale foreningsliv. Ansøgningsfrist i juni.
Danehof er på få år blevet en stor middelalderfestival med mange nationale og internationale aktører, som over en weekend forvandler Nyborg til en levende middelalderby med boder, turneringer, leg, gøgl, musik og meget mere.
Det kræver stort arbejde og koordinering at få en festival på denne størrelse til at fungere. Der er mange opgaver at løse, og derfor håber Østfyns Museer, som står bag Danehof, at kommunens foreningsliv vil gribe opgaverne og på den måde blive en del af festivalen.
Det betyder meget for Østfyns Museer, at Danehof er en begivenhed, som Nyborg og nyborgenserne støtter, men vi vil også gerne give støtte den anden vej. Derfor udbyder vi opgaver til de lokaler foreninger og idrætsklubber, som for et honorar til den fælles kasse vil hjælpe os med at sikre, at Danehof fungerer på alle niveauer.
Mette Ladegaard Thøgersen, afdelingsleder på Østfyns Museer
Det er fire forskellige jobs, Østfyns Museer udbyder til foreningerne. Det er: Hjælp til at tjekke billetter, at sørge for at toiletterne og pusleteltet ”The royal Ammer” er rene på alle tre festivaldage, afrydning af festivalpladsen efter Danehof og opsætning af midterbarriere på turneringsbanen én gang om dagen, mens festdagene finder sted. Opgaverne er af forskellig varighed og aflønnes derfor også forskelligt.
Det er projektmedarbejder Birgit Toft, som koordinerer de forskellige foreningsjobs, og som er klar til at modtage ansøgninger inden den 12. juni 2022. Den 24. juni fordeler hun opgaverne til de foreninger, der har søgt. Hver forening kan alene søge om at påtage sig én af opgaverne. Løn udbetales efter afholdelse af Danehof.
Fakta
- Danehof afholdes 12.-14. august 2022.
- Åbningstider: Fredag kl. 14-19, lørdag kl. 10-19 og søndag kl. 10-16.
- OBS: på havnen vil Gøglerens Lejr have åben til kl. 22 både fredag og lørdag.
- Der kan ansøges om fire forskellige opgaver.
Ansøgning sendes til Birgit Toft på danehof@nyborg.dk
For yderligere oplysninger, kontakt
Birgit Toft, projektmedarbejder. E-mail: bit@ostfynsmuseer.dk, tlf. 2429 8742.
Dyrehave Mølle i forårshumør – påskehygge for hele familien
Der er lagt op til hyggelige og oplevelsesrige påskedage, når Dyrehave Mølle i Nyborg inviterer store og små indenfor til sjove og spændende aktiviteter i møllens historiske rammer.
Vi er i gang med Plast på Plads!
Fem fynske museer (herunder Østfyns Museer) og Konservering Fyn har fået tilsagn om økonomisk støtte til et stort projekt, hvor hundredvis af museumsgenstande i plast skal undersøges med en special håndholdt skanner.


