Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...

Besøgsrekord på Vikingemuseet Ladby!
Folk er vilde med vikinger, og det kan mærkes på Vikingemuseet Ladby. Tirsdag d. 4. november slog museet nemlig besøgsrekord, da gæst nr. 40.000 trådte ind ad døren.
Mange gæster har lagt vejen forbi det fynske vikingemuseum i år. Med hele 40.000 besøgende (indtil videre) er det museets bedste årlige besøgstal i nyere tid. Gæst nr. 40.000 blev Boel Jørgensen fra København, der besøgte museet med sin datter Hanne. De var egentlig på vej til Odense, men besluttede at gøre en afstikker til Ladby. Boel har besøgt museet før, og ville nu vise det til Hanne. Til deres overraskelse blev de modtaget med flag og lykønskninger i butikken, og Boel fik overrakt en lille gavepose med specialiteter fra museumsbutikken.
”Gennem de seneste år har vi oplevet en stigende interesse for vikingetiden. Det kan vi se på vores besøgstal, der kulminerer med rekorden i år. Det betyder også, at vi mærker en øget opmærksomhed fra film og TV – og der har været nogle flotte produktioner i Ladby, der har været med til at skærpe interessen for både museet og vikingetiden. De mange gæster er en fantastisk motivation i dagligdagen, og vi arbejder hele tiden på at forny os og blive bedre. Vi har allerede flere nye tiltag på programmet næste år, men for nu er vi bare rigtig stolte over det flotte resultat,” fortæller Claus Frederik Sørensen, afdelingsleder på Vikingemuseet Ladby.
Det flotte besøgstal skal naturligvis også tilskrives TV2-serien ”Danefæ”, der løb over skærmen i sommers. Her arbejdede hovedpersonen Ester (Lene Maria Christensen) på Vikingemuseet Ladby, og mange seere blev på den måde opmærksomme på det fynske vikingemuseum. Museet fulgte op på “Danefæ” med en lille udstilling af rekvisitter fra serien og med en total udsolgt Talk, hvor arkæolog Malene Refshauge Beck, skuespiller Lene Maria Christensen og manuskriptforfatter Lars K. Andersen diskuterede, hvordan arkæologiske fund blev til fiktive fortællinger på skærmen.
Billede: Boel Jørgensen blev gæst nr. 40.000. Her bliver hun fejret af museumsinspektør Jes Lund-Jacobsen. Foto: Østfyns Museer.
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.
Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet
Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...


