Lige nu kan man læse en ny artikel i Hjemmet om en af vores frivillige, Hanne Haugaard Sørensen. Artiklen sætter fokus på hendes engagement og fortæller historien om, hvordan hun som tidligere stewardesse vendte hjem til Kerteminde og blev en del af museet....

Besøgsrekord i januar på Johannes Larsen Museet
Med 4.024 gæster i januar måned 2023 har museet fået en flyvende start på det nye år. Og ikke nok med det. Antallet af gæster for januar er suverænt besøgsrekord for måneden! Der er grund til jubel på Møllebakken.
Indtil nu var rekorden 3.026 tilbage i januar 2016, som nu altså er trumfet med knap tusind flere gæster. Det er først og fremmest den store, aktuelle særudstilling med bornholmermaleren Oluf Høst (1884-1966), der er årsag til en usædvanlig velbesøgt vintersæson.
”Vi havde naturligvis gode forventninger til Høst-udstillingen. Han er en fantastisk maler, og hans ekstatiske lærreder og naturskildring taler umiddelbart til rigtig mange mennesker. Vi har at gøre med en nordisk kunstner på internationalt niveau, som ikke i mange år har været genstand for en større soloudstilling. Dertil kommer, at vi med en visning i Kerteminde tilgodeser de mange, der ikke lige kommer forbi Bornholm, og at udstillingen præsenterer over 100 værker fra museer og privateje, heriblandt billeder, der ikke har været udstillet før.
Kunst og natur på Johannes Larsen Museet
Oluf Høst passer ganske enkelt utroligt godt ind i vores profil, både som kunstnerhjemsted og museum for kunst og natur. Det er en stor glæde – og trods den givne korte visningsperiode – at vi kunne realisere udstillingen denne vinter, og at den bliver modtaget så godt. Vi er ligeledes glade for de flotte anmeldelser i landsdækkende aviser og de mange positive tilkendegivelser fra gæsterne”, siger Jeppe Priess Gersbøll, leder af Johannes Larsen Museet.
Direktør for Østfyns Museer, Erland Porsmose, sidder i Oluf Høst Museets bestyrelse, og kurator og museumsinspektør Malene Ipsen – hvis familie kendte Høst – har i flere år arbejdet på projekter for Høst-museet, sideløbende med Johannes Larsen Museet. Der har derfor været gode betingelser for at udvikle samarbejdet mellem Kerteminde og Gudhjem. Det samtidig 25-året i år for Oluf Høst Museets etablering, og Johannes Larsen Museet takker museumsleder Martin Brandt for udlån af størstedelen af samlingen, mens museet derovre holder vinterlukket. Samtidig håber vi, at Oluf Høst-udstillingen vil medvirke til styrkelse af publikumsinteressen og lysten til at opleve Høst-museet på Bornholm, der er en perle af et sted af et kunstnerhjem.
Særudstillingen ”Oluf Høst” på Johannes Larsen Museet vises frem til og med 12. marts 2023 (læs mere om udstillingen HER). I skolernes vinterferie er der daglige rundvisninger og tirs-torsdag familieaktiviteter med inspiration i Oluf Høsts smukke og personlige, illustrerede breve (læs mere om vinterferie på Johannes Larsen Museet HER)
Mange kreative bud på Nyborgs kongelige historie
Jubilæumskonkurrencen er nu afsluttet, men det varer lidt, inden spændingen kan udløses. Juryen skal nu votere og finde de tre vindere, som bliver udråbt ved et festligt arrangement den 10. juni. I 2025 kan Nyborg fejre 500-års jubilæum som residensstad, og i den...
Nostalgisk tidsrejse for borgere med demens
Med udgangspunkt i Almas Hus i Ørbæk tilbyder Østfyns Museer oplevelser for demente og deres pårørende under demensugen 2025. Som noget helt særligt inviteres der i samarbejde med Danmarks Jernbanemuseum på en historisk busrejse i lokalområdet med veteranbus.