Brændte teglsten blev allemandseje i slutningen af 1800-tallet, hvor bindingsværk måtte vige for mursten. Nu vil Østfyns Museer undersøge de østfynske teglværkers historie.

Bæredygtigt julepynt på Toldboden
En gås, en gris, en kugle og en flagranke af strik. Strik er ikke kun bæredygtigt, det er også meget moderne, og derfor er strikket julepynt også en væsentlig del af juleudstillingen Højt fra træets grønne top – fra lysfest til gaveregn på Toldboden i Kerteminde.
Udstillingen har fokus på juletræernes kulturhistoriske udvikling – ikke kun i Kerteminde – men i hele Danmark, og ved nedslag i historien kan gæsterne opleve, hvordan pynten på juletræerne har udviklet og ændret sig gennem tiden.
Det strikkede julepynt tapper ind i tiden, hvor der er stor opmærksomhed på bæredygtighed, og vil pynte det moderne juletræ i udstillingen. I tidens ånd er det nemlig kærkomment at indkøbe eller lave et træ, der kan holde i mange år, og som ikke skal smides ud, når julen er ovre. Ligeså er strik og hækling som slow fashion et udtryk for bevidsthed om klimaaftryk og konsumerisme.
”Håndarbejde i alle afskygninger er blevet moderne, og sammen med tanken om bæredygtighed er den et opgør med brug-og-smid-væk kulturen. Der er også kommet fokus på, hvordan strikning, hækling og kreativ udfoldelse har en positiv effekt som stressforebyggende og angstreducerende i en tid, hvor vi oftere og oftere konfronteres med kriser og krige. Derfor er det vigtigt for os, at julepynt af strik er med i årets juleudstilling som en repræsentant for strømningerne i vores tid,” fortæller museumsinspektør Sigrid Lundblad
Naturens egne farver
Julepynten er strikket af Lise-Lotte Jensen og co. fra Ulrikkagarn i Nyborg. Lise-Lotte strikker i sit eget plantefarvede garn – og kun de bedste garner bliver anvendt. En del af processen består i, at Lise-Lotte selv samler planterne i naturen eller indkøber fx Kraprod, der er en middelhavsplante, og Cochenillelus, der er en sydamerikansk lus. Begge dele giver røde farver, og garnet er dermed hjemmefarvet ved brug af naturens egne farvepalette.
Har du selv mod på at gå i gang med at strikke julepynten, så kan du købe noget af julepynten som strikkekit – og dermed selv strikke eller hækle julepynten til juletræet.
Udstillingen Højt fra træets grønne top – fra lysfest til gaveregnkan ses på Toldboden i Kerteminde fra d. 11. november og frem til d. 22. december 2023.
Juleforedrag om juletræer
Hvorfor ser vores juletræer ud, som de gør i dag? Hvornår begyndte vi at have juletræer? Og hvorfor spiser vi den traditionelle julemad? I forbindelse med juleudstillingen på Toldboden i Kerteminde inviterer Østfyns Museer til et spændende foredrag. Dyk ned i julens historier og traditioner, og forstå hvorfor vores jul ser ud, som den gør i dag.
Hvor: Kerteminde Bibliotek
Hvornår: Onsdag den 6. december kl. 17
Foredragsholder: Museumsinspektør Sigrid Lundblad
Pris: 50 kr. /Medlemmer af Kerteminde eller Nyborg Museumsforening samt Kerteminde Husflid dog 25. kr.
Få din billet her
Billeder: Julepynt strikket af Ulrikkagarn. Foto: Østfyns Museer
10 meter langt maleri af Nørrebro udstillet på museum for første gang
Allan Ottes Nørrebro udtræk vises for første gang på museum, når det i disse måneder er en del af den anmelderroste udstilling Allan Otte & Ulrik Møller på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
Ledige stillinger: Søg nu og bliv en del af vores museumsteam
Hos Østfyns Museer er vi stolte af at skabe et inspirerende og engagerende arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i fokus. Vi værdsætter vores medarbejdere og tilbyder en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor sociale arrangementer, vidensdeling...