YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Amandas hemmeligheder

Dramatiseret byvandring i Kerteminde uropføres til Kirsebærfestivalen 2022

Lad dig føre gennem det historiske Kerteminde af skuespillere fra Kerteminde Amatør Teater, der opfører et splinterny teatervandring, hvor den virkelige historie bag Kerteminde-pigen Amanda bliver fortalt.

Unikt lokalt samarbejde vækker Amanda fra Kerteminde til live

I 125 år har mange danskere forbundet Kerteminde med visen om Amanda. ”Min Amanda var fra Kerteminde” blev en landeplage i 1890’erne, og fortællingen om Amanda har lige siden indgået som en central del af Kertemindes identitet. Ikke mindst efter byen fik sin Amanda-statue.

Men selv om Kerteminde er landskendt for Amanda, er det kun få, der kender baggrunden for historien. Og yngre generationer kender ikke engang Amanda-visen. Det har Østfyns Museer og Kerteminde Amatør Teater tænkt sig at råde bod på. For ifølge lokalhistorikere bygger ”Min Amanda fra Kerteminde” på faktiske personer og deres skæbner.

Støtte fra Kerteminde Museumsforening

Til Kirsebærfestivalen kan man komme på en helt speciel tur rundt gennem byen. En tur, hvor hemmelighederne bag den berømte Amanda-vise bliver afdækket gennem en dramatiseret byvandring.

Ved hjælp af en donation fra Kerteminde Museumsforening har museet og teateret derfor hyret en manuskriptforfatter til at skrive et manuskript til en dramatiseret byvandring og en instruktør til at hjælpe med at stable en forestilling på benene. I øjeblikket er Kerteminde Amatør Teater i fuld gang med at øve manuskript og byvandring, så de er klar med en dramatiseret byvandring til Kirsebærfestivalen.

Om forestillingen:

  • Titel: Amandas Hemmelighed
  • Pris: Gratis – men booking nødvendig
  • Varighed: 1-1½ time
  • Skuespillere: Kerteminde Amatør Teater
  • Manuskript: Brian Wind-Hansen
  • Instruktion: Jesper Dupont og Christina Gaarde
  • Idé: Troels Malthe Borch

Rolleliste:

  • Ib – Ole Hansen
  • Søren Spillemand – Tage Krogh Nielsen
  • Karla Knytnæve – Carla M. Hansen
  • Hedvig/Sophie – Mona Clayton
  • Helga/Augusta – Jette Hansen (Momse)
  • Flemming/Anton – Knud Pfeil
  • Købmanden/Vilhelm – Karl E. Mortensen
  • Uddeling af sange og dram – Maria D. Rodriquez (Yoli)
  • Instruktion – Jørgen Greve

Forestillingen vises tre gange under Kirsebærfestivalen:

  • Fredag den 22. juli kl. 16
  • Lørdag den 23. juli kl. 15
  • Søndag den 24. juli kl. 13

OBS: Fuldbooket

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!