YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Efterårsferie: Møllemad og musejagt

Nyborgs gamle mølle danner rammen om en sjov efterårsferie med masser af aktiviteter for børn og voksne. Det nye madlaboratorium bliver taget i brug for første gang, du kan kværne korn og gå på musejagt, og som noget helt nyt kan du opleve møllen i mørke til særlige aftenarrangementer. 

Musejagt, møllehjul og møllehistorier

Dyrehave Mølle er et fantastisk sted for både små og store. Det er en helt særlig bygning med stejle trapper, skæve lofter, gammelt værktøj og den flotteste udsigt fra gallerigangen. I efterårsferien kan du gå på musejagt, lave møllehjul af FIMO ler, kværne dit eget korn, og så kan du selvfølgelig kan høre meget mere om Dyrehave Mølle og om livet og arbejdet i møllen.

Madlaboratoriet indvies

Museets nye Madlaboratorium kommer i brug for første gang til ferieaktiviteterne på Dyrehave Mølle. Glæd dig til spændende opgaver og oplevelser med mad fra det lille mobile køkken. Du kan blandt andet lave snobrødsdej, få udleveret æbler til skrumpehoveder, dekorere småkager som møllesten, lege med modellervoks lavet af hvedemel og meget mere.

Fællesspisning, hækling og ølsmagning

Vi inviterer til forskellige aftenevents i løbet af efterårsferien, og det vil sige, at det også er en helt unik chance for at opleve møllen i mørke. Arrangementerne foregår i magasinbygningen, hvor der er lunt og hyggeligt – men til fællesspisningen mandag, er det også muligt at komme ind i selve møllen.

Mandag den 16. oktober kl. 17-19
Mad og muntre møllehistorier (fællesspisning – beregnet til børn)

Tirsdag den 17. oktober kl. 19-21
Malt – en anderledes ølsmagning

Onsdag den 18. oktober kl. 19-21
Hækl møllehjul med Ulrikkagarn   

Det praktiske

Hvor: Dyrehave Mølle, Dyrehavevej 84, Nyborg (parkering ved Griffensund – følg skiltning. Der kan ikke parkeres ved møllen.)
Hvornår: Mandag-fredag 10-14 i uge 42 (samt særlige aftenarrangementer)
Entré: Gratis
Aktiviteter: Der er betaling på nogle af aktiviteterne, og børn kan derfor købe en møllepose ved indgangen. Pose indeholder korn samt kuponer til de forskellige aktiviteter. Mølleposen koster 30 kr.

Læs mere her

Se alle aktiviteter på Østfyns Museer

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!