YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Vandringer med kanonaffyring og soldaterkost

Kom med på en historisk vandring gennem både Nyborg Vold og slagmark. Hør om både flækkede kranier og afhuggede fingre og smag på de svenske soldaters feltrationer.

I samarbejde med Dansk Vandrelaug gennemføres tre guidede vandringer i 2023. Vandringerne går både til voldanlægget, der ligger som en grøn oase omkring Nyborgs centrum, forbi Nyborg Slot og til slagmarken for Slaget ved Nyborg.

Hver vandring er for op til 50 deltagere og er ca. 10 kilometer lang. Som del af vandringerne får deltagerne smagsprøver på historisk mad fra 1600-tallet – i form af tidstypisk soldaterkost – og så vil de opleve en kanon på volden blive fyret af ved det lokale saluteringslaug iført historiske uniformer.

Turene er guidet af de erfarne turledere Rasmus Skytte og Niels Staal Jensen fra Dansk Vandrelaugs fynske afdeling. Turen vil desuden blive tilgængelige på forskellige digitale platforme, så man også kan gå turen på egen hånd.

Praktisk info

Datoer:
Søndag den 27/8 kl. 10-13.30
Torsdag den 21/9 kl. 10-13.30
Tirsdag den 14/11 kl. 10-13.30

Pris: Gratis, begrænset antal pladser, så tilmelding nødvendig.

Vandringerne er støttet af Nordea Fonden og er en del af et større satsning i 2023 mellem Dansk Vandrelaug og en række danske museer.

Læs mere om historiske vandringer
Dansk vandrelaug
Se flere vandreruter omkring Nyborg Slot og vold

Billede: Den fredede gravhøj Svenskehøj på slagmarken udenfor Nyborg. Lokale sagn fortæller, at svenskerne begravede deres døde i højen efter deres nederlag i Karl Gustav-krigen i 1659. Foto: Østfyns Museer

Flere nyheder fra Nyborg Slog og Kulturarv:

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!