Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Vil du være med til at restaurere en isbåd?
På Østfyns Museer har vi rigtig mange fantastiske frivillige grupper, og en af dem er Isbådegruppen. Denne gruppe tager udgangspunkt i et stykke meget vigtig lokalhistorie. Tidligere var isbåde nemlig uundværlige om vinteren, hvor de blev brugt til at fragte post og varer samt rejsende over Storebælt, når bæltet var frosset helt eller delvist til.
Isbåden er en solid åben båd, der kan skubbes og trækkes over is, men også kan sættes i vandet og sejle som en båd, hvis man kommer til en åben rende. Arbejdet med isbådene var ofte farligt, og det krævede mod at begive sig ud på det frosne bælt fuldstændig underlagt vinterens luner. Derfor blev der også indsat flere både ad gangen, så man kunne hjælpe hinanden i tilfælde af forlis eller ulykker.
Rejsen med isbåde kunne tage flere døgn, hvor de rejsende måtte tage store omveje eller overnatte flere nætter på Sprogø. Isbådene var sidst i brug i 1923, men blev først sendt på endelig pension i 1937.
Kunne du tænke dig at arbejde med isbåden?
I museets samling har vi en isbåd fra starten af 1900-tallet. Båden er 6,5 meter i længden, men uden sejl og mast og meder, som for længst er væk. Det er Isbådegruppens opgave at restaurere – og i nogle tilfælde formidle om isbåden og dens historie. Har du interesse for gamle både eller blot håndværk, og har du hænderne skruet rigtig på, så er det måske noget for dig at blive en del af isbådegruppen.
Alle er meget velkomne.
På nuværende tidspunkt mødes gruppen en gang om ugen. Båden ligger på Lyøvej i Nyborg, og restaureringsarbejdet foregår i tørvejr.
Vil du høre mere så kontakt gerne museumsinspektør Nicolai Knudsen på:
Email: nin@ostfynsmuseer.dk
Tlf: 23 96 85 82
Læs mere om Isbådegruppen
Flere nyheder fra Nyborg Slot
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


