I den senere tid har kildemateriale fra Holland og Polen kastet nyt lys på slaget ved Nyborg i 1659. Det er et samarbejde med det Polske Krigsmuseum (Muzeum Wojska Polskiego) samt en af afdelingerne ved Hollands Krigsmuseum (Nationaal Militair Museum Soesterberg), der har affødt den nye information, som museumsinspektør Nicolai Knudsen og slagmarksarkæolog og -formidler Jesper Olsen kan tage med i den videre forskning om slaget ved Nyborg.
En af de kildefortegnelser, der er sendt til museet, er en oversigt over alle de skibe, der kom fra Holland til Nyborg. Herunder navne på alle kaptajner, og hvilke regimenter der var på skibene. De systematiske fortegnelser giver et meget præcist indblik i, hvor stor en flåde der egentlig blev sendt fra Holland til Danmark.
Museet har også fået et nyt kort (eller for museet et ukendt kort) fra det hollandske rigsarkiv. Der er ret sandsynligt, at netop dette kort blev brugt af en af Hollands allerstørste søhelte, nemlig viceadmiral Michiel de Ruiter, der havde kommandoen over hele den hollandske flåde.
Nyt og spændende kildemateriale er også en dagbog (skrevet på frisisk men oversat til engelsk) tilhørende en hollandsk officer. Han var med både ved landgangen i Kerteminde og i selve slaget ved Nyborg. Her får vi et personligt indblik i, hvordan det var at være soldat i Nyborg. Den gode officer har ud over krig og kugler også oplevet nogle helt særlige ting på Østfyn. Blandt andet beskriver han et søuhyre i Kerteminde bugt – og to høje bjerge i Nyborg.
Fra det polske krigsmuseum er det lykkedes at få fat i optegnelser med navnene på alle regimenterne. Og hvorfor er det så interessant? Jo, det er det fordi, navnene tydeliggør, at det det ikke var den slags regimenter, vi ville forvente, der blev sendt til Danmark. Det er er soldater fra Ukraine og Hviderusland, og det betyder, at der er en del kosakker – og et enkelt tatarregiment i den allierede hær. Med det i mente, giver det også mening, hvorfor disse soldater beskrives som så fremmedartet i andet kildemateriale.
De mange nye kilder betyder, at slagmarken og slaget ved Nyborg kan ses fra andre og nye vinkler. Og det bedste af det hele er, at der vil komme mere de næste måneder fra vores kollegaer i udlandet.
Vil du vide mere om slagmarksarkæologi og slaget ved Nyborg – klik her
Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer
