Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Kerteminde skal have Danmarks flotteste peberkageby
Vil du være med til lave en flot peberkageby i Kerteminde og samtidig have chancen for at vinde skønne præmier? Så sæt dejen til at hæve og varm ovnen op, for alle peberkagehuse er velkomne til vores særlige juleudstilling på Toldboden.
Det kommer til at dufte af jul på Toldboden, når Østfyns Museer for første gang står bag ’Kerteminde peberkageby.’ Både børn og voksne kan indlevere et kagehus, og vi håber, at vi sammen kan skabe et flot og helt unikt julelandskab. Man kan enten kreere sit helt eget hus ud fra fantasien – eller gengive eksisterende bygninger og vartegn.
”Tanken med peberkagelandskabet er, at det er et fællesprojekt, hvor alle kan bidrage til den færdige by. På den måde samles vi om at få julestemning til byen og ikke mindst til museet, og vi håber, at der vil blive indleveret mange fine kagehuse. Peberkagebyen er et nyt tiltag i år, men hvis der er stor interesse for det, arbejder vi på at gøre det til en tilbagevendende begivenhed,” lyder det fra museumsinspektør Birgit Toft.
Få opskriften på peberkagedej
Indleveringen af peberkagehuse skal ske den 7. – 9. november på arkivet i Strandgade i tidsrummet 9 til 15. De mange sjove, finurlige og flotte peberkagehuse kan ses på Toldboden i perioden 12. november til 23. december i forbindelse med udstillingen Alle tiders jul i Kerteminde og omegn.
Der er selvfølgelig fri entré.

Vind flotte præmier
Udover at peberkagehus-byggerne får deres huse udstillet på Toldboden , så er de også med i konkurrencen om flere præmier. Der er nemlig udskrevet konkurrencer i følgende kategorier:
- Årets peberkagehus
- Det mest vellignende peberkagehus (eksisterende bygninger)
- Det mest julede peberkagehus
- Det mest fantasifulde peberkagehus
Det er de besøgende, der via stemmer, afgør, hvem der vinder, og vinderne udråbes den 21. december. Der er flotte præmier i alle fire kategorier
Praktisk information
Regler:
- Peberkagehuset skal være hjemmebagt
- Alt spiseligt pynt på anvendes
- Der må gerne laves figurer og særlige udsmykninger til huset
Indlevering:
- Indleveringen af peberkagehuse kan ske i perioden 7.-9. november kl. 9-15, på arkivet, Strandgade 5 i Kerteminde.
- Huset skal indleveres på en bund af pap.
- Husk at vedlægge seddel med dine kontaktinformationer.
Udstilling:
- Udstillingen kan ses på Toldboden i Kerteminde fra den 12. november frem til den 23. december kl. 13.- 17.
- Der er gratis entré for alle.
Spørgsmål?
- Kontakt Sigrid Lundblad /Tlf. 24298743
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


