Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

I dialog om den lokale kulturarv
Borgerne skal være med til at sikre, at historien om købstaden Herrested ikke går i glemmebogen.
Østfyns Museer er ved at kortlægge kulturarven i samtlige sogne i Nyborg Kommune. Gennem knap to år har tre af museets medarbejdere indsamlet lokalhistorier og sagn for at kunne samle det hele i en stor database. Historierne fra sognene er også trykt i foldere, der omdeles, og som til sidst bliver til en bog.
Og du kan være med til at finde flere historier.
Dialogmøder i alle Nyborgs sogne
De kommende måneder inviterer Østfyns Museer borgerne til møder i de forskellige sogne, og dermed håber museumsfolkene på at kunne tilføje endnu flere nuancer til det materiale, som de fysisk har fundet frem til på egnen eller fundet i skrevne kilder.
De historiske spor strækker sig fra gravhøje i stenalderen og helt op til nutiden.
Museumsinspektør Ditte Larsen har indsamlet størstedelen af materialet, og det er også hende, som er klar til at fortælle om projektet og høre borgernes egne lokalfortællinger.
Første gang er på torsdag den 7. april klokken 17 i Herrested Kirke, og at det er Herrested, som holder først for, er ikke tilfældigt. I middelalderen havde Herrested nemlig titel af købstad med kongelige privilegier, hvilket blandt andet betød, at sognet havde sin egen domstol – en såkaldt birkeret, som kunne afgøre eventuelle uenigheder på handelspladsen. Herrested bevarede sin status i godt 150 år frem til 1415, og ved at notere alle kilder, der omtaler tiden i Kulturarvsmasterplanen, sikrer Østfyns Museer, at Herresteds købstadsperiode ikke går i glemmebogen.
Kulturarven skal registreres
”Vi har allerede en masse kulturhistoriske perler liggende ude i sognene, så vores arbejde er at sikre, at vi passer på dem. Man kan sige, at vi registrerer historien, så vi kan formidle den i fremtiden”, siger museumsinspektør Ditte Larsen.
Ikke alene Østfyns Museer har gavn af den indsamlede viden i Kulturarvsmasterplanen. Den vil også være en ressource for Nyborg Kommune, når den fremover skal sætte nye udviklingsprojekter i gang. Formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Peter Wagner Mollerup, siger:
”Kortlægningen af hele kommunen i Kulturarvsmasterplanen er en stor gevinst for vores erhvervs- og udviklingsarbejde i årene fremover, og jeg forestiller mig, at den ikke alene vil være retningsgivende men også inspirerende, når vi skal drøfte mulighederne i et område. Desuden er det velkomment, at mange borgere gennem dialogmøderne bidrager til det værktøj, som Kulturarvsmasterplanen er”.
Dialogmøder i Nyborgs sogne
- 7. april: Herrested Sogn. Herrested Kirke kl. 17
- 21. april: Frørup Sogn. Frørup Forsamlingshus kl. 17
- 28. april: Tårup Sogn. Tårup Forsamlingshus kl. 17
- 19. maj: Bovense Sogn. Bovense Forsamlingshus kl. 17
- 19. maj: Kullerup Sogn. Kullerup Forsamlingshus kl. 20
Datoer for øvrige dialogmøder offentliggøres snarest.
Læs mere om arbejdet med Kulturarvsmasterplanen for landdistrikter og centerbyer her.
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


