Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

4000 år gammelt fund
Østfyns Museer har fået foræret et spændende arkæologisk fund, som bidrager til forskningen i den fynske bondestenlader.
En dag i maj 1957 hakkede Poul Hansen roer på en mark nord for Ullerslev ned mod Kauslunde å. Han havde øjnene med sig og fandt denne smukke og velbevarede fladehuggede pilespids, som han de sidste 66 år har passet godt på.
Poul syntes dog at pilespidsen skulle hjem til Fyn. Derfor var han i sidste uge sammen med sin familie i Ladby for at aflevere det fine fund til Østfyns Museer.
Nu er pilespidsen blevet registreret og indgår i museets samling. Den fladehuggede pilespids er fra den sidste del af bondestenalderen mellem 2400 og 1800 f.Kr. Den måler blot 3,7 cm i længden og er et eksempel på, hvor dygtige flintsmedene var i de sidste århundreder af bondestenalderen.
Sammen med en række andre fund af flintredskaber fortæller pilespidsen at området omkring Flødstrup sø nord for Ullerslev var et attraktivt sted at bo i stenalderen.
Tak til Poul for pilespidsen og historien om hvor og hvordan, den blev fundet.


Læs seneste nyheder fra Vikingemuseet Ladby:
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


