YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Vikingerne kommer (atter) til Munkebo

Vidste du, at Munkebo har en spændende vikingefortid? Udgravninger på Munkebo Bakke viser, at her stod der engang en mægtig vikingehal, og fra toppen af bakken kan du se lige over til Ladbykongens skibsgrav. Munkebos spændende fortid er derfor i fokus, når der atter er Vikingedag ved Munkebo Havn.

I samarbejde med lokale aktører og frivillige foreninger inviterer Vikingemuseet Ladby traditionen tro til en festlig vikingedag på Munkebo Havn lørdag den 17. august 2024.

Det elegante vikingeskib Ladbydragen tager turen over fjorden og lægger til i den lille havn. Der vil være “åbent skib”, så du kan nyde det prægtige vikingeskib på tætteste hold. Imens står museets frivillige klar med gode historier om Ladbydragen og andre sjove vikingeoplevelser. Der er også mange andre aktiviteter på vandet. Munkebo Skibslaug arrangerer sejltur med ’Kristine’, mens den lokale sejl- og roklub gør det muligt at prøve kajak, robåd eller ro-ergometer helt gratis.

Der er også loppemarked, hestevognstur, bål med Munkebo Spejder Gruppe og så kan der købes pølser, pandekager, kaffe, øl og vand hele dagen.

Munkebo Vikingedag arrangeres af: Munkebo Sejl- og roklub, Vikingemuseet Ladby, Munkebo Kulturhus, Munkebo Skibslaug og Munkebo Spejdergruppe.

NB! Kunne du tænke dig at have en gratis bod til loppemarkedet? Så send en mail til lotte@munkebo-borger.dk

Mere om Ladbydragen

Læs også Fortidens Magtcentrum på Munkebo Bakke

Det praktiske
Hvor: Munkebo Havn, Munkebovej, 5330 Munkebo
Parkeringsmuligheder: Munkebo Sejl- og Roklub, Syvstjernen 28, 5330 Munkebo
Hvornår: Lørdag d. 17. august 2024, kl. 11.00-16.00

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!