Korsbrødregården “Sankt Hans Gård” 600 års Nyborghistorie
100,00 kr.
AF CLAUS FREDERIK SØRENSEN. 2015. 82 SIDER.
I den østlige del af Nyborg og syd for Vor Frue Kirke ligger et middelalder/renæssance bygningskompleks af helt særlig karakter – Nyborg Præstegård og Korsbrødregården.
I 1995 købte menighedsrådet ved Nyborg Kirke Korsbrødregården, nabobygning til præstegården og fik dermed ansvaret for to af landets mest enestående bygninger: Danmarks ældste præstegård og Danmarks ældst daterede verdslige hus.
I daglig tale kaldes bygningskomplekset “Korsbrødregården”, blot ved dets ene navn, selvom der i virkeligheden er tale om fire forskellige bygninger, der i tidens løb er blevet føjet sammen.
Begge huse har igennem en over 600 år lang historie være beboet af præster, munke, lensmænd, konger, borgmestre og andre betydningsfulde borgere, der alle aktivt har sat deres aftryk på byens fantastiske historie og udvikling.
I denne bog fortælles om bygningernes historie og om det levende liv, der har fundet sted i disse bygninger.
“fin og velillustreret bog (…) Claus Frederik Sørensen gennemgår den komplicerede bygningshistorie grundigt, og fremstillingen hjælpes af de mange gode fotos, kort og andre illustrationer, som bogen rummer”, Niels Mortensen, Journalen 2016.