Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Stor donation fra Kerteminde Museumsforening
Vikingemuseet Ladby har netop fået en flot donation på hele 150.000 kr. af Kerteminde Museumsforening. Nu bliver det muligt at arkæologisk forundersøge området omkring gravhøjen. Her ligger der en vikingetids gravplads, hvor der tidligere (1933-47) er undersøgt 11 grave. Gravpladsens endelige størrelse kendes dog ikke, men det kan museet undersøger nu takket være donationen fra Kerteminde Museumsforening. Vi forventer at forundersøge området i løbet af marts/april måned, men følg endelig med Vikingemuseet Ladbys Facebook side, hvor du kan få mere viden om projektet, når undersøgelsen er endeligt skemasat og planlagt.
Samtidig skal pengene bruges til at plante små lunde af gavntræer herude, som en del af Ladbykongens verden, dvs. de trætyper, man i vikingetiden brugte til forskellige gøremål. Og som den sidste ting bliver der også penge til en flok snittebænke, hvor vores besøgende blandt andet kan være med til at lave trænagler til kommende huse og projekter. ”Vi er Kerteminde Museumsforeningen meget taknemmelige for denne enestående støtte. Det er en stor glæde at se frem til de mange gode projekter, som hermed vil give museumsgæster nye oplevelser”, udtaler leder af Vikingemuseet Ladby Claus Frederik Sørensen.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


