Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Ny særudstilling: Strikket Natur
I foråret kan du opleve værker af kunsthåndværkergruppen Netmaskerne på Johannes Larsen Museet. Med afsæt i naturen har 21 af gruppens medlemmer skabt flere helt unikke værker i strik, og de udstilles nu på museet i Kerteminde.
Strikket Natur er en vidtfavnende strikkeudstilling, med værker der tager afsæt i forskellige naturfænomener som havets bølger, sand, koraller dybt under havets overflade, frost, sne, træer, blomster og planter. Ligeledes har kunsthåndværkerne gjort brug af mange forskellige og spændende materialer – med alt fra fiskesnøre til mohair.
”Naturen ser jeg som et kreativt fristed tilgængeligt for alle: Der kan fantasien og tankerne løbe frit. Det kan ses i de individuelle udtryk, der er blevet skabt af den enkelte kunstner på udstillingen,” fortæller formand for Netmaskerne Eva Folke.
Strikkeudstillingen kan opleves i Længen på Johannes Larsen Museet fra d. 23. marts og frem til 16. juni 2024. Med fokusområder som kunst og natur, udstiller museet med jævne mellemrum værker af samtidskunstnere og kunsthåndværkere, der er inspireret af naturen. En tråd der går tilbage til Johannes og Alhed Larsen, hvis kunst ofte blev skabt med naturen som forbillede.
Om Netmaskerne
Kunsthåndværkergruppen Netmaskerne er et kreativt fællesskab omkring maskinstrikning. Netmaskerne blev etablerede i oktober 2000 af Eva Folke. Med årene er Netmaskerne vokset til et større netværk af kreative strikdesignere. Fællesskabet understøttes af netværksmøder, kurser, nyhedsmagasiner, udstillinger og meget mere.
Flere nyheder fra Østfyns Museer:
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Når historien flytter ind i hænderne
Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget...


