YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Lyd på Johannes Larsens kunstneriske arbejde: Nyt fra forskningssamarbejdet

I disse uger arbejder vores postdoc, Mia Falch Yates, på at udvikle et lydeksperiment i Johannes Larsens værksted. Midt i september vil en lydinstallation i værkstedet give gæsterne mulighed for at opleve, hvordan Johannes Larsen fandt sine motiver i Vestjyllands vindblæste landskaber. Installationen er en del af et større forskningsprojekt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer og Aarhus Universitet, som undersøger lydens potentiale for formidlingen i kunstnerhjem. Projektet “Kunstneratelieret i Lyd & Rum”, som er støttet af Ny Carlsbergfondet, strækker sig frem til 2027.

Besøg fra Skagens Kunstmuseer

For nylig havde Johannes Larsen Museet, i forbindelse med projektet Kunstneratelieret i Lyd & Rum”, besøg af medarbejdere fra Samlings- og forskningsafdelingen på Skagens Kunstmuseer. Jeppe Priess Gersbøll, leder af Johannes Larsen Museet, var vært for eftermiddagens møde, som blandt andet omfattede en rundvisning på museet og faglig sparring omkring arbejdet med den unikke kulturarv, som kunstnerhjemmene hos både Larsen- og Ancher-familien repræsenterer.

Johannes Larsen Museet / Østfyns Museer og Skagens Kunstmuseer er desuden begge en del af styregruppen i Netværk for Husmuseer under Organisationen Danske Museer, som den 25. september afholder seminaret “Lys & lyd i fortolknings-, formidlings- og bevaringsperspektiv” på Det Kongelige Akademi i København.

Om Mia Falch Yates

Mia Falch Yates er en erfaren forsker med en ph.d. i museologi fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med projekter på tværs af digitale og fysiske domæner, der fokuserer på at udvikle og undersøge nye metoder til formidling af kulturarv. Mia har ledet flere innovative projekter, herunder lydinstallationer på Frederiksberg Museerne og Aarhus Universitet, hvor hun har skabt gode museumsoplevelser gennem brug af lydteknologier.

Mia er cand.mag. i visuel kultur fra Københavns Universitet og bachelor i fotografi fra London College of Communication. Mias kombination af teoretisk indsigt og praktisk erfaring gør hende til en engageret og kompetent forsker inden for moderne museumsformidling.

Mia Yates i Johannes Larsens værksted. Foto: Jeppe Priess Gersbøll

Læs mere om projektet her.

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!