Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14. For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til dialogmøde i Langå Sogn
Langå Sogn rummer mange kulturhistoriske perler. Udgravninger har blandet andet afsløret en pragtvogn fra jernalderen og en bronzespand fra Etrurien, mens kirkens bevaringsværdige kalkmalerier er tilbage fra 1500-tallet. Du kan høre meget mere om Langå Sogns spændende historie på dialogmødet torsdag d. 22. september kl. 17.
(Billede: en rekonstruktion af Langåvognen. Vognen kan i dag ses ved Slesvigske Vognsamling. Foto: Slesvigske Vognsamling, 2022)
Spot på lokal kulturarv
Det er Østfyns Museer og Nyborg Kommune, der inviterer til dialogmøde, og formålet er både at formidle Langås historier og kulturarv direkte til jer beboere samt indsamle alle de interessante historier fra sognet – som I kender bedre end nogen andre. Således kan vi sammen sørge for, at de gode historier kommer med i arbejdet med Kulturarvsmasterplanen
På mødet vil museumsinspektør Ditte Larsen indledningsvis præsentere arbejdet med Kulturarvsmasterplanen og herunder den nye folder om Langå Sogn, hvori der indgår gode, sjove og skæve historier fra jeres lokalområde. Derefter er vi meget interesserede i at vide, hvilken kulturarv I synes er vigtig i netop jeres sogn. Det kan være om alt fra lokalområdets vigtige bygninger, fortidsminder, kirkestier, gadekær til sagn og fortællinger.
Vi håber, at mange beboere fra Langå har lyst til at møde op og være med til at sætte spot på den lokale historie.
Det er gratis at være med, og det kræver ikke tilmelding. Nyborg Kommune vil være vært med en forfriskning.
Dialogmøde i dit sogn
Som nævnt inviterer Nyborg Kommune og Østfyns Museer til dialogmøder i de sogne, der indgår i Nyborg Kommune, og her kan du se, hvornår vi besøger dit sogn i efteråret 2022:
Langå Sogn – 22. september kl. 17 (Langå Forsamlingshus)
Refsvindinge Sogn – 29. september kl. 17 i Refsvindinge Forsamlingshus
Ellested Sogn – 6. oktober kl. 17 i Ellested Kirke
Skellerup Sogn – 13. oktober kl. 17 (mødested følger)
Svindinge Sogn – 3. November kl. 17 (mødested følger)
Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes landdistrikter og centerbyer
Alle sogne rummer unikke historier og en særlig kulturarv, der stadig er aflæselig på landet og i byerne den dag i dag.
I 2020-2022 registrerer Østfyns Museer og Nyborg Kommune Kulturarven i kommunens landdistrikter og centerbyer. For hvert sogn udgives der en folder, hvori sognets historie og kulturarv præsenteres, så det er muligt for alle interesserede at få nyde viden om fortiden på Østfyn.
De mange spændende historier samles også i en bog.
Se også bogen Kulturarvsmasterplan – For Nyborg og Kongernes Østfyn
Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...


