Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Kom og oplev arkæologien LIVE!
Lægger man vejen forbi Vikingemuseet Ladby fredag den 30. juni, kan man komme helt tæt på arkæologien, når arkæologerne udgraver lerkar LIVE på Vikingemuseet.
Tidligere på året var arkæologerne nemlig i Ullerslev, hvor de fandt et ganske særligt værkstedsområde med værkstedsbygning, lerkar, ovne og minedrift efter fint, rent Issø-ler.
Pladsen har nemlig fokuseret på keramikproduktion og stammer fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.)
Derfor blev tre nedgravede lerkar på pladsen taget op med største forsigtighed i såkaldt præparat. Efter flere tusind år i jorden er lerkar utroligt skrøbelige, og det er faktisk sjældent, arkæologerne finder hele lerkar som disse.
Et præparat er, når arkæologer pakker jordklumpen med lerkaret ind i gips & vita wrap. Derefter bliver lerkaret taget med ind på museet, hvor man kan undersøge lerkarrene metodisk og måske deres indhold af mad – eller noget helt andet.
Hvorfor blev disse lerkar gravet ned i undergrunden for 3000 år siden? Hvad har disse lerkar mon indeholdt? Er det sandt, at arkæologer bruger en tandbørste og en teske i deres arbejde?
Alle disse spørgsmål kan du få svar på fredag d. 30 juni kl. 10.00 – 12.00 på Vikingemuseet Ladby. Her vil museets arkæologer udgrave de tre lerkar, fortælle om Ullerslev i bronzealderen og vise hvordan arkæologer arbejder. Kom og kig med!
Hvornår: fredag den 30. juni kl. 10.00 – 12.00
Hvor: Vikingemuseet Ladby (ved sværdet på stien til gravhøjen)



De tre lerkar blev fundet på udgravningen i Ullerslev og fragtet til Vikingemuseet Ladby i præparat.
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


