Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Julemarked: Borgmestergården slog rekord
Rekordmange gæster besøgte Borgmestergården i forbindelse med Jul i den Gamle Kongeby. Se galleri nedenfor.
Hyggeligt, fantastisk stemning, jul som i gamle dage… dette var blot nogle af de bemærkninger gæsterne lod falde, da de besøgte Borgmestergården i forbindelse med julemarkedet de to første weekender i december. Den gamle købmandsgård blev levende og summede af aktivitet, da mere end 5200 gæster kom på besøg over de to weekender. Det er det største antal gæster på Borgmestergården ved et julemarked (siden 2013), og det tyder på, at et besøg på museet er blevet etableret som en del af julen i folks bevidsthed.
Populær tombola
Og der var også mange ting at både se på, lytte til og smage. Blandt andet havde Nyborg Slots Dragtlaug café og tombola på Borgmestergården, og begge dele var en stor succes. Især første weekend, hvor vejret var koldt og blæsende, nød mange at sætte sig ind i cafeen for at varme sig med gløgg, lutendrank, kaffe og småkager. Ydermere blev der udsolgt for lodder i tombolaen begge weekender.
Formidling af Nyborgs historie
Drillenisserne er også en vigtig del af stemningen på Borgmestergården, og dem kunne man møde både her og der og alle vegne. Den anden weekend i december kunne man også opleve Nyborgs frivillige gadespillere på Torvet. Her formidlede de historien om travlheden op til jul, når Kongen kom på besøg, og det var med til at fortælle et vigtigt kapitel af Nyborgs historie.
Kunsthåndværk trak mange besøgende
På Borgmestergårdens 1. sal havde lokale kunsthåndværkere indrettet sig med boder og værksteder, og der var en strøm op og ned ad trapperne fra gæster, der med stor interesse gik på opdagelse i lokalt kunsthåndværk. Her skal også nævnes, at bolsjeværkstedet for børn som altid var meget populært.
“Det har været to fantastiske weekender på Borgmestergården, og det er dejligt, at så mange har lagt vejen forbi i forbindelse med Jul i den Gamle Kongeby. Herfra skal der lyde en meget stor og særlig tak til alle de frivillige, der både har været med til at julepynte Borgmestergården, tage sig godt af gæsterne og ikke mindst formilde Nyborgs historie,” lyder det fra Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Kulturhistorisk Afdeling og Nyborg Slot.
Vi glæder os allerede til næste år!












Stemningsbilleder fra Jul i den Gamle Kongeby
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


