Kreativ julehygge for hele familien
Hvor: Langegade 27, Kerteminde
Hvornår: 6. december, kl. 10-15
Materialepris: 20 kr.
Når julemarkedet i Kerteminde breder sig med lys, duft af gran og stemningsfulde juleaktiviteter lørdag den 6. december kl. 10–15, står Østfyns Museer klar med en hyggelig julestue for hele familien.
Vi inviterer børn og voksne indenfor i vores kreative juleværksted på Langegade 27, som er venligst udlånt af DS Bolig i Kerteminde.
I julestuen kan du blandt andet:
Lave rysteglas med vand, glimmer og sne
Tegne og dekorere træskiver som en nisse, en snemand eller en juleprinsesse
Forvandle toiletruller til bæredygtige julefigurer og -pynt
Folde stjernestrimler og julehjerter i glanspapir
Pynte løs med klistermærker og farver, mens julestemningen spreder sig
Kom og få en hyggelig pause fra juleræset – og vær med til at skabe julestemning og julepynt i fællesskab med Østfyns Museer. Vi glæder os til at byde jer velkommen.