JUL & KUNSTHÅNDVÆRK PÅ BORGMESTERGÅRDEN
– En del af Jul i den gamle Kongeby
5-6. og 12-13. december 2026
I forbindelse med Jul i den gamle Kongeby inviterer Borgmestergården til Jul & Kunsthåndværk. De to første weekender i december vil der være masser af julestemning i den gamle købmandsgård, når der er julemarked i Nyborg.
Lokale kunsthåndværkere har boder i de hyggelige rum på Borgmestergården, og her kan du finde skønne og spændende gaveidéer. Begge weekender er der også underholdning og julerier for hele familien, og så kan du opleve vores udstilling med julekalendere og kravlenisser.
Program 5.-6. december 2026
Lørdag 5. december – åbningstid 10-18
10.30-13.30 Mød Mai-Britt Due Mortensen, samleren bag årets juleudstilling
11-15 Mød drillenisserne
11-16 Borgmestergårdens beboere gør klar til jul
11-16 Smagsprøver på historisk mad fra brændekomfuret
Søndag 6. december – åbningstid 10-17
11-15 Mød drillenisserne
11-16 Borgmestergårdens beboere gør klar til jul
11-16 Smagsprøver på historisk mad fra brændekomfuret
Program 12.-13. december
Lørdag 12. december – åbningstid 10-18
10.30-13.30 Mød Mai-Britt Due Mortensen, samleren bag årets juleudstilling
11-15 Mød drillenisserne
11-16 Borgmestergårdens beboere gør klar til jul
11-16 Smagsprøver på historisk mad fra brændekomfuret
Søndag 13. december – åbningstid 10-17
11-15 Mød drillenisserne
11-16 Borgmestergårdens beboere gør klar til jul
11-16 Smagsprøver på historisk mad fra brændekomfuret
Kunsthåndværk på Borgmestergården – dem kan du møde:
|
Muddifax’s Papirkunst |
5.-6. december (første weekend) |
|
Dortes Dukkestue |
5.-6. december (første weekend) |
|
AHE keramik og kunsthåndværk |
5.-6. december (første weekend) |
|
Moster Bosters Julerier |
5.-6. december (første weekend) |
|
Haandformet |
5.-6. december (første weekend) |
|
Høj Glas |
5.-6. december (første weekend) |
|
Poi.lys |
5.-6. december (første weekend) |
|
Degnens forunderlige Fortællinger |
12.-13. december (anden weekend) |
|
PRAL Smykker |
12.-13. december (anden weekend) |
|
Farvers Dyrepark |
Begge weekender |
|
Trævarer og børneaktivitet |
Begge weekender |
|
Hat- og Hueunikken |
Begge weekender |
|
Tombolabod |
Begge weekender |
|
Salgsboden |
Begge weekender |
|
Ølsalg og smagsprøver |
Begge weekender |
|
Esthetic Studio Magdalena Klasa |
Begge weekender |
|
Kidmose Keramik |
Begge weekender |
|
Une Mjød |
Begge weekender |
|
Ræveborg |
Begge weekender |
Særudstilling 2026
Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening
Hvem kan ikke huske den spænding og forventning, der er forbundet med en julekalender? Hver morgen ser man frem til at åbne endnu en låge, for at se hvad der gemmer sig bag ved. Og samtidig ved man, at man er en dag tættere på julen.
Mange forbinder julekalenderne med TV-julekalendere på DR1 og TV2. Men længe før DR1 begyndte at sende julekalender, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap, og nogle var et helt samle-selv-projekt.
I år sætter Borgmestergården fokus på papjulekalendere og kravlenisser i en udstilling, der passer godt ind på den julepyntede renæssancegård. Udstillingen laves i samarbejde med Mai-Britt Due Mortensen, som udlåner et udvalg af sin private samling.
Kom forbi Borgmestergården og gå på opdagelse i julekalendere og kravlenisserne, og se om du kan finde dem, du kan huske fra din barndom.
Udstillingen åbner fredag den 20. november og kan ses frem til og med søndag den 21. december.
Åbningstid: tirsdag-søndag kl. 10-16.
Husk også at besøge vores Kaffestue og oplev den hyggelige atmosfære i de gamle møbler med det fine kaffestel.
Der er gratis entré til Borgmestergården.