YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Johannes Larsens knortegæs mellemlander på Møllebakken

Et af Johannes Larsens hovedværker Knortegæs ud for Kerteminde (1952-53) kan midlertidigt ses på museet.  Værket er venligt udlånt af Odense Universitetshospital, indtil det nye OUH står færdigt – hvorefter det skal tilbage til hospitalet.

Knortegæs ud for Kerteminde har i mange år hængt på 15. sal på OUH. I 2023 søgte OUH’s Kunstråd Albani Fonden om støtte til konservering af maleriet. En generøs donation fra Fonden betød, at maleriet blev transporteret til Kronborg, hvor kunstkonserveringen har til huse.

”Den endelige placering af maleriet er bestemt til at være på det nye OUH, som først står færdigt ultimo 2027. Derfor indgik vi en aftale med Johannes Larsen Museet i Kerteminde om midlertidigt udlån.

Nu hænger maleriet smukt på museet, hvor det kan opleves og beundres af museets gæster, indtil det får sin faste plads på det nye OUH – til glæde for patienter, medarbejdere og besøgende,” siger Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør og formand for OUH Kunstråd.

Johannes Larsen malede Knortegæs ud for Kerteminde, da han var midt i 80’erne, og i værket forener kunstneren to af sine kendte motiver – ”knortegæs (i regntykning)” og  ”bølgen” – i et vindomsust møde i Kerteminde Bugt. Maleriet er et af Johannes Larsens større værker med målene 200 x 283 cm. Det er udstillet i Samlingen, og det får masser af plads og lys på sin høje placering i Johannes Larsen-salen, hvor man også kan opleve flere af Larsens bedste billeder gennem årene.

”At vi takket være OUH kan låne billedet, kunne ikke være bedre timing: Lige nu kan museets gæster opleve den anmelderroste særudstilling Fugl 2025, hvor der stilles skarpt på fuglekunsten i dag. At knortegæssene vender hjem til Møllebakken i netop den periode, hvor mere end 60 kunstnere giver deres bud på fugle i kunst, binder en fin sløjfe på samarbejdet med OUH og Larsens passion for fugle,” siger Jeppe Priess Gersbøll, kunstfaglig leder, Johannes Larsen Museet.

Foto øverst:
Maleriet: Knortegæs ud for Kerteminde af Johannes Larsen, kan midlertidigt ses i Samlingen på Johannes Larsen Museet. Foto: Østfyns Museer/ Ditte Bønnelycke Tromborg
.

Johannes Larsen: Knortegæs ud for Kerteminde, 1952-53. Odense Universitetshospital. Foto: Inferno
Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i...

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!