I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

HM Dronning Margrethe fortsætter som protektor for Nyborg Slot
Kongehuset har i dag offentliggjort, at HM Dronning Margrethe fortsætter som protektor for Nyborg Slot. Det er den eneste fynske protektion på hendes liste.
Nyborg Slot vil også i fremtiden have et ekstra royalt strejf over sig bestående af en kongelig protektion. HM Dronning Margrethe fortsætter nemlig opbakningen til Nyborg Slot i den form, meddelte Kongehuset i dag til stor glæde for både borgmester og museumsdirektør.
Vi er meget beærede over, at HM Dronning Margrethe fortsætter som protektor for Nyborg Slot. Det stadfæster den betydning, slottet har haft for vores historie og udviklingen af Danmarks demokrati. Samtidig er det fortsættelsen af et nysgerrigt, tæt og mangeårigt samarbejde, vi har haft med Kongehuset om at værne om kulturarven og formidle slottets historie. Det er en stor fornøjelse og ære for os, at vi nu kan fortætte den tætte dialog, siger borgmester Kenneth Muhs (V).
HM Dronning Margrethe var også protektor for ’Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg’ fra september 2016 og frem til tronskiftet, hvor alle protektioner blev sat midlertidigt på pause. I dag blev listen over hvilke medlemmer af kongehuset der engagerer sig i hvilke protektioner så offentliggjort.
Protektoratet vil særligt – som titlen antyder – være med fokus på den centrale rolle, Nyborg Slot har haft for den tidlige politiske magt i Danmark. Derudover har Nyborg Slot været omdrejningspunkt for kongemagten med afholdelse af danehoffer og residensstad, og det er den fortælling, HM Dronning Margrethe med sit protektorat kan være med til at løfte og udbrede. Og at valget for HM Dronning Margrethe endnu engang er faldet på Nyborg Slot skaber stor begejstring hos Østfyns Museers direktør Mette Ladegaard Thøgersen:
På Østfyns Museer glæder vi os meget over, at HM Dronning Margrethe har valgt at fortsætte protektionen for Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg. På museet skal vi nu i gang med at forberede formidlingen på Nyborg Slot, som netop handler om kongemagtens historie gennem 400 år – herunder også historien om det middelalderlige parlament, Danehoffet. At også nutidens Kongehus fortsat er med som protektor for Nyborg Slot, er af meget stor betydning. Så vi er meget taknemmelige og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.
Nyheden om protektoratet kommer kort efter, det er blevet offentliggjort, at Kulturministeriet, Nyborg Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania vil investere samlet 472 mio. kroner i at genopbygge slottet og gøre det muligt at åbne museet for offentligheden.
Kontakt:
Kenneth Muhs, Borgmester, Nyborg Kommune. kmu@nyborg.dk
Mette Ladegaard Thøgersen, direktør, Østfyns Museer. mlt@ostfynsmuseer.dk
Læs mere
Du kan læse mere om slotsprojektet her:
Læs mere om HM Dronning Margrethe II og de øvrige medlemmer af kongehusets protektioner
Billedtekst: Dronning på slottet 2019. Foto: Robert Wengler
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...


