Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14. For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Frivillige som Hanne gør kunstnerhjemmet levende
Lige nu kan man læse en ny artikel i Hjemmet om en af vores frivillige, Hanne Haugaard Sørensen. Artiklen sætter fokus på hendes engagement og fortæller historien om, hvordan hun som tidligere stewardesse vendte hjem til Kerteminde og blev en del af museet. Det er en fin hyldest til Hanne – og til alle de andre frivillige, der er med til at gøre Johannes Larsen Museet levende.
Hanne er 82 år og har været frivillig på Johannes Larsen Museet i over 15 år. Hun viser gæster rundt med stor viden og varme – og med en kærlighed til stedet, der smitter.
Som barn gik Hanne i fakkeloptog for at hylde Johannes Larsen. I dag deler hun hans historie med nye generationer. Hun er ikke alene – vi har en hel gruppe dedikerede frivillige, som hver især bidrager med noget helt særligt.
Frivillige er en vigtig del af museets liv. De gør en kæmpe forskel – både for gæsterne og for os som sted. Og som Hanne selv siger: “Jeg får mere igen, end jeg giver.”

Kunne du tænke dig at være frivillig?
Hvis man er interesseret i at blive frivillig på Johannes Larsen Museet, er man meget velkommen til at kontakte os. Det kræver ikke, at man er kunstekspert – bare at man har lyst til at være en del af et levende og engageret museumsmiljø.
Skriv til os på: johanneslarsenmuseet@ostfynsmuseer.dk
Eller kontakt Lis Engelbreth, event- og frivilligkoordinator:
Tlf. 23 96 00 62
Mail: lie@ostfynsmuseer.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...


