I april kom Johannes Larsens maleri ”Springvandet” (1920) på auktion hos Bruun Rasmussen. Johannes Larsen Museet har tidligere lånt værket til en særudstilling i 2017, og har længe ønsket at erhverve det til museets samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet lykkedes det at købe maleriet hjem til Kerteminde fra privateje i København.

Fokus på Ellesteds historier og kulturarv
Billede: Magelund Voldsted ved Ellested. Foto: Ole Friis
Har du en god historie om Ellested – eller vil du bare gerne vide mere om Ellested by og lokalområde? Så kom til dialogmøde i Ellested Kirke torsdag d. 6. oktober i Ellested Kirke kl. 17.00.
Spot på lokal kulturarv
Det er Østfyns Museer og Nyborg Kommune, der inviterer til dialogmøde, og formålet er både at formidle Ellesteds historier og kulturarv direkte til jer beboere samt indsamle alle de interessante historier fra sognet – som I kender bedre end nogen andre. Således kan vi sammen sørge for, at de gode historier kommer med i arbejdet med Kulturarvsmasterplanen
På mødet vil museumsinspektør Ditte Larsen indledningsvis præsentere arbejdet med Kulturarvsmasterplanen, og herefter er vi meget interesserede i at vide, hvilken kulturarv I synes er vigtig i netop jeres sogn. Det kan være om alt fra lokalområdets vigtige bygninger, fortidsminder, kirkestier, gadekær til sagn og fortællinger.
Vi håber, at mange beboere fra Ellested har lyst til at møde op og være med til at sætte spot på den lokale historie.
Det er gratis at være med, og det kræver ikke tilmelding. Nyborg Kommune vil være vært med en forfriskning.
Dialogmøde i dit sogn
Som nævnt inviterer Nyborg Kommune og Østfyns Museer til dialogmøder i de sogne, der indgår i Nyborg Kommune, og her kan du se, hvornår vi besøger dit sogn i efteråret 2022:
Ellested Sogn – 6. oktober kl. 17 i Ellested Kirke
Skellerup Sogn – 13. oktober kl. 17
Svindinge Sogn – 3. November kl. 17
Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes landdistrikter og centerbyer
Alle sogne rummer unikke historier og en særlig kulturarv, der stadig er aflæselig på landet og i byerne den dag i dag.
I 2020-2022 registrerer Østfyns Museer og Nyborg Kommune Kulturarven i kommunens landdistrikter og centerbyer. For hvert sogn udgives der en folder, hvori sognets historie og kulturarv præsenteres, så det er muligt for alle interesserede at få nyde viden om fortiden på Østfyn.
De mange spændende historier samles også i en bog.
Nyt nummer af ”Nyborg Før & Nu” på gaden
Som optakt til Kulturnattens arrangementer præsenteres det nye nummer af ”Nyborg før og nu” fredag den 29. maj.
Årets Cartha er udkommet
Et sikkert tegn på forårets komme er udgivelsen af museets årsskrift Cartha. Den nyeste udgave, der er nummer 45 i rækken, indeholder fire større artikler. Den første handler om lægen Carsten Reissmann, der kort før sin død i 2012 skænkede to enestående samlinger til...


