Besøg Museumshaven
Bag Farvergården er der en skøn gårdhave – et idyllisk åndehul midt i købstaden
I Farvergårdens have finder du en dejlig ro midt i Kerteminde. Der er mange hyggelige steder i haven, som er anlagt efter gamle traditioner med staudebede, afgrænset af lave buksbomhække.
Her kan du også nyde en kop friskbrygget kaffe fra Farvergården. Så kan det næsten ikke blive mere fredeligt og skønt.
Prøv en Væltepeter
De modige kan gøre et forsøg på den væltepeter, som vi har stående i haven. Det er ikke så let, som man skulle tro! Især ikke på de toppede brosten…