Et jubilæum, der er værd at markere

Klumme til Lokalavisen Nyborg 30. april 2025 af seniorforsker, dr. phil. Erland Porsmose, Østfyns Museer.

Nyborg er blevet udpeget som residensstad – Nu forandres byen! Sådan har rygtet løbet rundt i byen i maj 1525. Håndværkere og handlende har set store indtægtsmuligheder foran sig!

Kongen, Rigsrådet og adelen var forsamlede i Kolding til herredag, den højtidelige årlige konference til drøftelse af rigets tilstand og nye initiativer. Her foreslog Rigsrådet så Kong Frederik 1., at han fremover skulle have sin residens i Nyborg. Eller med tidens ord: at Hans Nåde holder sin Nådes hof og mesten værelse på Nyborg Slot.

Frederik 1. var både konge af Danmark og hertug af Slesvig, så argumentet er, at Nyborg ikke alene er midt i kongeriget, men tillige i bekvem nærhed af den hertugelige residens på Gottorp Slot i Slesvig. Og som Rigsrådet lægger til:
Sådan har også andre tidligere konger gjort, som havde kongeriget og fyrstedømmet Slesvig sammen.”

I dag ville vi sige hovedstad”
Kongen accepterer forslaget, men stiller som betingelse, at hoffet i Nyborg så skal have alle kongelige indtægter fra hele Fyn lagt til fadeburet – og ikke som nu, hvor en stor del var pantsat til adelen. Rigsrådet og adelen accepterer dette, men beder dog om, at kongen så indfrier pantebeløbene. Efter højtidelig overvejelse og beslutning var Nyborg nu den 5. maj 1525 blevet udpeget som den primære kongelige residensby. I dag ville vi sige hovedstad! En skelsættende beslutning for nu præcis 500 år siden.

Men hvorfor bruges udtrykket mesten værelse? Jo, vi er stadig i rejsekongedømmets tid, hvor kongen, hoffet og centraladministrationen drog rundt i riget fra rigsborg til rigsborg. Men fra 1500-tallet blev det almindeligt, at kongen holdt vinterlejr i 4-5 måneder om året, så rejsebesværet kunne indskrænkes til sommertiden.

Frederik 1. var kommet til magten i 1523, da adelen gjorde oprør mod Christian 2. Nu var udfordringen, at den nye konge holdt meget af at holde vinterlejr i sit nybyggede hertugslot i Gottorp. Tanken var, at Nyborg Slot helt eller delvist skulle overtage funktionen som kongens vinterlejr.

Kronprinsens hjemborg
Men allerede i samtiden blev der klaget over, at kongen svigtede sit løfte, og det gjorde han da også. Det blev nemlig kun til kortere ophold på Nyborg Slot. Ikke desto mindre fik Nyborg snart kongelig residens, blot af sønnen, den udpegede tronfølger, prins Hans. Ud af den lille tyske dreng skulle der nu opdrages og dannes en dansk tronfølger. Og fint skulle det være!

Frederik 1. gik straks i gang med at modernisere slottet og etablere nye fæstningsvolde om borg og by. Den gamle mørke middelalderborg blev forsynet med store, flotte paladsvinduer, og de ikoniske terningemønstre blev malet på væggene. Her i disse kongelige omgivelser kom den udpegede tronfølger, den mindreårige Hans (f. 1521), til at have sit hof og sine lærde tugtemestre igennem 5-6 år. Under Grevefejdens kaos måtte prins Hans imidlertid flygte fra Nyborg forklædt som bondedreng!

Kongen satser på Nyborg
I stedet blev det hans halvbror Christian 3. (1536-1559), der som gjorde Nyborg til en egentlig kongeby. Han fortsatte omskabelsen af Nyborg til en værdig residensby med ny stærk befæstning (og landport). Han anlagde en flot turneringsplads lige uden for slottets mure og afsatte grunden til byens nye rådhus lige over for slottet. Han anlagde slotsmøllen og opførte en ny kongelig skibsbro, ligesom der blev anlagt en stor kongelig Dyrehave mellem byen og Holckenhavn Fjord. Dertil kom så, at slottet blev udvidet og færdigbygget til det markante store, firelængede anlæg, forsynet med moderne bekvemmeligheder, ja endog en imponerende kloaktunnel. Alt sammen med henblik på, at han selv og hoffet kunne holde vinterlejr her, som det ofte skete. At få sin meste værelse i Nyborg var et mål, som Christian 3. kom meget tæt på (der var dog også andre yndlingsslotte, især i Kolding og København).

Den næste konge, Frederik 2., foretrak i stedet slotte i vildtrige jagtegne som ikke mindst Skanderborg og Frederiksborg, og Christian 4. (1588-1648) satsede entydigt på København som rigets førende by. Residensinvesteringerne i Nyborg gik med andre ord i stå fra 1560erne. Men det kan vi glæde os over i dag, hvor vi endnu kan gå rundt i Christian 3.s smukt gennemførte byplanlægning.

Dersom herredagen i Kolding i 1525 ikke havde udpeget Nyborg som residensby, havde byen været noget helt andet i dag. De 35 år som udpeget residensby forandrede Nyborg helt grundlæggende, og den dag i dag kan vi færdes rundt imellem de fine pladser og bygningsmonumenter, som stammer fra den tid. Det er bestemt et jubilæum, der er værd af markere!

Billede: Også for 500 år siden blev håndværkere og arkitekter sat i sving på Nyborg Slot. Frederik 1. sørgede bl.a. for nye, moderigtige vægmønstre, så hans søn og udvalgte tronfølger, Prins Hans, kunne opdrages i herskabelige omgivelser. Foto: Jens Markus Lindhe