Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

(U)hyggelig efterårsferie på Farvergården
Mandag, tirsdag og onsdag i uge 42 bliver der skruet op for kreativiteten på Farvergården i Kerteminde. Her inviterer vi børn og deres voksne til tre dage med sjove og sanselige aktiviteter, der kombinerer efterårshygge og fantasifuldt håndværk.
Mandag den 13. oktober laver vi små spøgelser med øjne og personlighed – perfekte til nøglering eller pynt derhjemme. Tirsdag den 14. står den på uhyggelige figurer lavet af piberensere og perler – form monstre, edderkopper og andet farverigt uhygge. Og onsdag den 15. oktober mixer vi monsterslim! Du vælger selv farve og glimmer og får slimen med hjem i et glas.
Der er åbent værksted alle tre dage kl. 10–14. Aktiviteten koster 20 kr., og der er ingen tilmelding – I dukker bare op. Undervejs kan I tage en pause i caféen med varm kakao, kaffe, kage og kolde drikke.
Gå på opdagelse i Kerteminde bys historie
Når I besøger Farvergården, kan I også opleve spændende udstillinger i hele tre etager. Her får I indblik i livet som håndværker og fisker i det gamle Kerteminde – et byliv præget af traditioner, faglig stolthed og kystnær kultur.
I museets minibiograf kan I se historiske film fra perioden 1938–1962. Bl.a. vises filmen “Amanda og studenten”, hvor Kerteminde-pigen Amanda viser en nyankommet student rundt i byen.
For de yngste har vi en særlig udstilling skabt til børn i alderen 5–10 år. Her tager figurerne Marie og Johannes børnene med tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og fortæller om, hvordan det var at være barn i Kerteminde dengang – med skole, arbejde og leg i en anden tid.
Farvergården har gratis entré for alle og holder åbent hver dag i efterårsferien – også mandag – kl. 10–16.
Læs mere om Farvergården.
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


