Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14. For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Cykelløb og cykelhygge: PostNord Danmark Rundt set fra Johannes Larsen Museet
Når PostNord Danmark Rundt ruller ind med årets enkeltstart, forvandles byen til cykelløb, sommerliv og fællesskab. Midt i det hele inviterer Johannes Larsen Museet til en roligere form for cykelfest – med udsigt, kolde drikke og afslappet stemning i haven.
Mens rytterne kæmper mod uret på den 14,1 km lange rute gennem det kuperede Hindsholm, holder vi Kaffehuset åbent fra kl. 11.00 til 18.30. Kig forbi og nyd en pause med fadøl, vin, sodavand eller vand – og vores klassiske gourmethotdog, som er lige til at tage med i hånden. Har du lyst til at blive lidt længere, kan du bestille lækker frokost fra menukortet og slå dig ned på terrassen eller i vores grønne have med udsigt over fjorden.
Planlæg dit museumsbesøg i god tid
Johannes Larsen Museet ligger få minutters gang fra både bymidten og målområdet, så du kan nemt kombinere cykelfest, cykelhygge og kunstoplevelse. Vil du besøge museet og gå på opdagelse i kunstnerhjemmet og haven, kræver det entrébillet – men Kaffehuset er åbent for alle og kræver ikke billet. Her finder du et stille åndehul midt i byens puls.
Vi anbefaler, at du planlægger din ankomst i god tid – og vælger den løsning, der passer dig bedst. Der er flere gode parkeringsmuligheder i Kerteminde, blandt andet ved De 4 Verdenshjørner, Tårupstrandvej, Roklubben, Skovanlægget og Sydstranden. Herfra er der kort gåafstand til både museet og resten af byens aktiviteter. Du er selvfølgelig også velkommen på cykel.

Vær også opmærksom på ændringer i den offentlige transport. Den 14. august vil bustrafikken blive påvirket, og enkelte stoppesteder midlertidigt flyttet. Vi anbefaler, at du tjekker de aktuelle ændringer direkte hos Fynbus. Se ændringerne her.
Uanset hvordan du kommer frem, glæder vi os til at byde dig velkommen til en dag, hvor Kerteminde forener fællesskab, kunst og kærlighed til cyklen.
Uanset hvordan du kommer frem, glæder vi os til at byde dig velkommen til en dag, hvor Kerteminde forener fællesskab, kunst og kærlighed til cyklen.
Foto: Dan Møller
Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...


