YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Bier i Ladbykongens Landskab

Der er dette forår blevet opstillet bistader i landskabet omkring gravhøjen her på Vikingemuseet Ladby som en del af et indgået samarbejde med Østfyns Biavlerforening.

Bier spiller en vigtig rolle i naturen, da de sørger for bestøvning af blomster og dermed for udviklingen af frugt, nødder og bær. Når bierne bestøver blomsterne på Vikingemuseet Ladbys udeareal, er de også med til at sikre plantevækst og fødegrundlag for mange andre arter, og de bidrager dermed til biodiversiteten i landskabet.

Honning fra bier var det eneste tilgængelige sødemiddel i vikingetiden. Man brugte det til mad og til fremstilling af den honning-gærede drik mjød. Desuden brugte man voks fra bistader til at fremstille vokslys og til støbning af smykker.

Vi ved ikke meget om, hvordan man i vikingetidens Danmark skaffede honning – om man hentede det fra vilde bistader, om man købte det på handelspladser, eller om man havde bikuber på gårdene.

Bistaderne, som er blevet opstillet på Vikingemuseet Ladby, tilhører Østfyns Biavlerforening og bruges til foreningens biskole. Staderne bliver tilset en gang om ugen.

“På museet er vi meget glade for samarbejdet med Østfyns Biavlerforening og ser frem til, hvad det vil bringe. Det taler lige ind i ambitionerne for projektet Ladbykongens Landskab, hvor natur- og kulturformidling skal gå hånd i hånd”, siger afdelingsleder Claus Frederik Sørensen. 

Projektet Ladbykongens Landskab er støttet af Nordea Fonden. Læs mere her.

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i...

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!