I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne
Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.
For børn og barnlige sjæle
De yngste kan tage på Fjordens skattejagt, hvor de skal på jagt efter dyr, insekter og planter og vinde spændende præmier! Der er gjort klar til sjove lege for hele familien i landskabet og mulighed for at lave sit eget lys hos Østfyns Biavlerforening.
Oplevelser for hele familien
Besøg Ladbydragen på havnen, mød vikingerne og smag nybagte fladbrød fra bålet. I Ladbykongens gård kan du opleve vikingernes høstfest, få smagsprøver fra gryderne og gå på opdagelse i Frejs Nyttehave.
Prøv at slå med le og hør om biodiversitet, besøg Østfyns Biavlerforening og bliv klogere på bier og honning – og mød Kerteminde Maritime Haver, hvor du kan høre om fjordens spisekammer og smage på havhavernes lækkerier.
Så tag familien under armen og vær med til at fejre alt det, fjorden og landet giver os.
DAGENS PROGRAM:
Alle aktiviteter: 11-14
Fjordens skattejagt (børneaktivitet)
- Gå på jagt efter dyr, insekter og planter på museet, og vind spændende præmier
Sæt halen på geden (børneaktivitet)
- Leg for hele familien
Åbent skib
- Mød Ladbydragens vikinger på havnen
- Smag på nybagte fladbrød fra bålet
Høstfest i Ladbykongens gård
- Kom med i køkkenet hos vikingerne
- Få smagsprøver fra gryderne
- Oplev Frejs Nyttehave
Le-slåning
- Lær at slå med le
- Hør om fordelene ved le-slåning og biodiversitet
Bier og honning
- Køb honning og hjemmelavede bivokslys
- Mød Østfyns Biavlerforening
- Hør om bier, honning og biodiversitet
Smag på fjorden
- Mød Kerteminde Maritime Haver
- Hør om fjordens spisekammer
- Få smagsprøver fra havhaverne
Sted: Vikingemuseet Ladby
Tidspunkt: Søndag d. 13 september 2026 kl. 11-14
Pris: Almindelig entré. Størstedelen af aktiviteterne og smagsprøverne er gratis.
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...
Husk Sommerbussen – den stopper ved både Vikingemuseet Ladby og Johannes Larsen Museet
Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...


