YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både børn og voksne.

Trollegade: Kreative værksteder og fælles oplevelser

Tag børnene med til Trollegade, hvor Østfyns Museer, Fjord&Bælt og Kerteminde Bibliotek inviterer til gratis aktiviteter for børn og barnlige sjæle under Kirsebærfestivalen.

Her kan børn og voksne deltage i forskellige kreative værksteder, prøve sjove aktiviteter og skabe små minder med hjem fra festivalen. Der bliver blandt andet arbejdet med linoleumstryk, muslinger, træskiver, sten, puslespil, køleskabsmagneter, krabbefiskestænger, marsvinophæng, broderi og kirsebærmotiver.

Alle tre dage er der desuden selfiecam, sjov udklædning og kirsebærhatte, så familien kan tage et festligt billede i ægte kirsebærstemning og få det sendt direkte til telefonen.

Åbningstider: Fredag og lørdag fra kl. 10 -15, søndag kl. 10-14
Gratis deltagelse

BørneHjørnet ved Farvergården

Midt i festivalens mange indtryk finder børnefamilier et roligt åndehul i BørneHjørnet bag Farvergårdens have. Her er der plads til pause, leg og nærvær i grønne omgivelser.

BørneHjørnet byder på bløde sækkestole, pudehjørne, skyggefulde områder og ammehjørne. Børn og voksne kan også prøve gammeldags lege som sjippetov og stylter, tegne med kridt eller farvelægge historiske stregtegninger.

Det er et hyggeligt fristed for familier med mindre børn, der har brug for en pause mellem festivalens mange oplevelser.

Åbningstider: Fredag og lørdag fra kl. 10 -15, søndag kl. 10-14
Gratis adgang

Ladbydragen ved Kerteminde Havn

Kom helt tæt på vikingetiden, når vikingeskibet Ladbydragen lægger til i Kerteminde Havn. Skibet er en tro kopi af det 1100 år gamle Ladbyskib, som en vikingekonge blev begravet i ved Kerteminde Fjord.

Gå ombord, mød vikingerne fra besætningen, og hør fortællinger om livet til søs i vikingetiden. Skibet er bygget og sejles af Vikingemuseet Ladbys frivillige, som vil fortælle om håndværket, sømandskabet og arbejdet med at holde den maritime kulturarv i live.

Mellem Renæssancehavnen og Fjord&Bælt
Åbningstider: Fredag-søndag kl. 11–16
Gratis adgang

Ladbydragen til Kirsebærfestival 2024. Foto: Østfyns Museer

Johannes Larsen ved kajen

Ved Renæssancehavnen kan du møde fuglemaleren Johannes Larsen – næsten som i gamle dage. Fredag den 17. juli kl. 10–15 ifører kunstner og underviser Ole Vedby Jørgensen fra Johannes Larsen Museet sig rollen som Johannes Larsen og maler ved kajkanten.

Med pensler, farver og havnen som kulisse skaber han et sanseligt møde mellem kunst, historie og byliv. Her kan både børn og voksne komme tæt på fuglemaleren og få et indblik i livet som en af Danmarks mest elskede naturskildrere.

Åbningstider:
Fredag kl. 10-15
Lørdag kl. 13-16
Gratis oplevelse

Rylen ankommer med Kirsebærdronningen

Fredag formiddag lægger Johannes Larsens gamle træskib Rylen til ved Renæssancehavnen med Kirsebærdronningen, kirsebærpigerne og årets kirsebærhøst ombord.

Det er et festligt øjeblik, når byen tager imod dronningen og hendes følge ved kajen. Musik, smil og sommerglæde fylder havnen, og traditionen skaber en levende forbindelse mellem festival, byhistorie og fællesskab.

Åbningstider:
Fredag kl. 11–11.30
Gratis oplevelse

Johannes Larsen Museet – Christine Swane på Møllebakken

På Johannes Larsen Museet er sommeren 2026 dedikeret til Christine Swane. I særudstillingen CHRISTINE SWANE. En mangfoldig ener kan gæster opleve hendes farverige og fascinerende billedverden.

Du kan også lytte til museets podcast Kulturbobler, hvor kurator Jeppe Priess Gersbøll stiller skarpt på Christine Swane.

Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, 5300 Kerteminde
Under Kirsebærfestivalen og frem til og med 13. september
Gratis adgang for børn og unge under 18 år

Farvergården – kulturhistorie midt i byen

Besøg Farvergården i Langegade og træd ind i et stemningsfuldt kulturhistorisk museum midt i Kerteminde. Her finder du udstillinger om livet i byen i gamle dage samt gårdhave, café og butik.

Åbningstider:
Fredag lørdag kl. 10–18
Søndag kl. 10-17
Gratis adgang

Farvergårdens smukke have. 2025. Foto: Østfyns Museer

Høkeren – en gammeldags butik i Trollegade

Kig ind i Høkeren og oplev en lille købmandsbutik, som den kunne se ud i gamle dage. Her bugner hylderne af godter, legetøj, fine dåser og nostalgiske varer, der vækker minder hos voksne og nysgerrighed hos børn.

Åbningstider:
Fredag lørdag kl. 10–18
Søndag kl. 10-17
Gratis adgang

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Fuglemalerens museum fylder 40

Fuglemalerens museum fylder 40

Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.

Når historien flytter ind i hænderne

Når historien flytter ind i hænderne

Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!