Sommerferie på Borgmestergården i Nyborg
Hver onsdag (uge 28-32) fra kl. 10-14
Der er masser af spændende aktiviteter for børn på Borgmestergården i Nyborg i sommerferien.
Med skiftende levende værksteder på udvalgte dage kan børn og deres familie prøve forskellige aktiviteter i løbet af ferien. Vores flittige madlaug vil arbejde i Det Gule Køkken og lave smagsprøver på søde historiske retter.
Det er selvfølgelig også muligt at besøge vores nye særudstilling “Sodvand og Slik”, hvor man kan få den spændende historie bag både kurvand og fredagsslik og se en ægte flaskepost.
Har du lyst til at gå på opdagelse i en mølle, så har Dyrehave Mølle åbent:
Mandag kl. 11-15
Søndag kl. 11-15
Der er gratis entré til både Borgmestergården og Dyrehave Mølle. Vær opmærksom på at der grundet krav fra brandmyndighederne max må være 50 personer på Borgmestergården pt. Vi håber på jeres forståelse.
Program for aktiviteter
8. juli : Mød Lena og lav din egen slikkepind og hør om bolsjerets historie.
15. Juli: Mød Ole og se hvordan man laver pile til buen. Prøv også selv at lave en pil.
22. Juli: Mød Peter rebslager og prøve at lave et reb eller dit helt eget sjippetov (40 kr. u. håndtag/ 70 kr. m. håndtag)
29. Juli: Mød Jørgen og se ham i aktion, når han snitter forskellige træredskaber, måske du selv skal prøve?
5. august: Mød Sara, og hør og se hvordan man plantefarver. Gå på opdagelse i vores historiske have, og led efter planter som kan bruges til plantefarvning.
Smagsprøver i Det Gule Køkken
8. juli: Ingefærkager og kærnemælksgrød med frugtkompot og fløde
15. juli: Risenvandgrød
22. juli: Boghvedegrød og små søde kager
29. juli: Citronkager og grov morgengrød
Sodavand og Slik
Oplev den spændende særudstilling på Borgmestergården om sodavand og slik. Find ud af hvor sodavand kommer fra, og hvem der var de første der solgte slik.