I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.

Cykelløb i børnehøjde på Farvergården
Cykelstemningen indtager Kerteminde, når PostNord Danmark Rundt ruller gennem byen torsdag den 14. august – og Farvergården er med hele vejen! Vi fylder dagen med aktiviteter for både børn og voksne, så du kan kombinere cykelløbsstemning med sjov, hygge og historiske oplevelser.
Deltag i vores cykelskattejagt, som vi laver i samarbejde med mange andre af byens butikker og aktører: Ruten starter på museet og slutter her igen, hvor børnene får lov til at vælge sig en lille præmie. Præmien skal afhentes senest kl. 16.30.
Nyd det gode vejr i museumshaven med en kold øl, en læskende sodavand eller en dejlig kop kaffe, mens Ole Vedby og Per Martinussen spiller cykelmusik fra 13.30 til 15.30.
Ude foran museet lave vi kreative cykelaktiviteter kl. 10-14, hvor du bl.a. kan lave cykler af piberensere og modellervoks, farvelægge mange forskellige slags cykler eller tegne cykler på sten og træskiver. Prøv også museets gamle cykler, der altid giver anledning til grin og glade dage.
Læs også om cyklens historie, når vi bl.a. kan fortælle historien om kunstmaler og cykelrytter Susanne Lindberg fra Kerteminde, der vandt guld i 1887 og var indehaver af verdensrekorden i 1000 km på landevej.

Praktisk information
Museet holder åbent fra kl. 10 til 17. Skattejagten foregår fra kl. 10 til 16.30 og er gratis at deltage i. Den starter og slutter på museet, hvor børnene kan hente en lille præmie, senest kl. 16.30. Børneaktiviteterne finder sted fra kl. 10 til 14 og koster 20 kr.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til cykelløb i børnehøjde for hele familien på Farvergården!
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...
Husk Sommerbussen – den stopper ved både Vikingemuseet Ladby og Johannes Larsen Museet
Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...


