YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Gåden om Odin

Vikingemuseet Ladby medvirker i en ny dokumentarserie på DR2.

I efteråret 2021 gik historiker Cecilie Nielsen på jagt efter danske regenter før Gorm den Gamle i programserien ”Gåden om Danmarks første konge”, som blev vist på DR. Denne søgen førte hende til Vikingemuseet Ladby, hvor der blev sat fokus på Ladbykongens skibsbegravelse fra år 925 e.Kr. samt de mange kostbare gravgaver, som understreger stedets status som kongegrav.

Nu har Vikingemuseet atter fået besøg af Cecilie Nielsen i den nye dokumentarserie ”Gåden om Odin”, som vises på DR2, og gennem seks afsnit udforsker den nordiske gud Odins rolle i Danmarks fortid.

Museumsinspektør på Vikingemuseet Ladby, Ane Jepsen Nyborg, medvirker i seriens første afsnit, og her kommer et lille, men ganske særligt lokalt detektorfund i fokus – nemlig Holev-fiblen.

”Det er rigtig spændende at få mulighed for at vise et af de virkelig interessante detektorfund på TV, som blev fundet på Østfyn. Der er efterhånden tusindvis af fund fra perioden år 400 til 1000 e.Kr., som fortæller om områdets storhedshed. Holev-fiblen, som vises i programmet, er et af de allermest spændende fund fra perioden og er endnu en brik i puslespillet om både guder og mennesker i den fynske vikingetid,” siger Ane Jepsen Nyborg.

Moderigtige detektorfund giver viden om fortiden

”Programmet giver også mulighed for at vise seerne, hvordan en af de arkæologiske videnskabelige processer fungerer, nemlig stilartsanalyse”, fortsætter Ane Jepsen Nyborg.

”Denne teknik tillader os at datere tusindår gamle genstande inden for en margin på 50 år. Heldigvis var folk nogle skrækkelige modedyr dengang, som ikke ville gå i arvesmykker. Og det hjælper os umådeligt meget i dag til at tidsbestemme fund og dermed sætte endnu flere billeder på, hvordan livet var på Ladbykongens tid.”

Første del af dokumentarserien ”Gåden om Odin” blev vist på DR2 onsdag den 8. marts kl. 21, og hele serien kan ses på DR-TV.

Se programmet her.

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!