Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Danehof: Stor opbakning til årets første frivilligmøde
(Foto: Ard Jongsma)
Det summede af liv på Tinghuset tirsdag aften, hvor der blev afholdt det første frivilligmøde til Danehof 2023. Og der er allerede nu et nyt møde i kalenderen for dem, der ikke kunne deltage tirsdag.
”Det er helt fantastisk med sådan et stort fremmøde, og at der er så mange, der har lyst til at være en del af Danehof 2023,” lød det begejstret fra museumsinspektør Birgit Toft efter tirsdagens intromøde. “Herfra skal lyde et stort tak for opbakningen!”
Det er nemlig de frivillige kræfter, der er med til at løfte opgaven med det store middelaldermarked i Nyborg, og dermed gøre Danehof til en helt speciel oplevelse for både turister og de lokale.
Opgaver og tilmelding
På mødet blev der fortalt lidt om baggrunden for Danehof, forventningerne til frivillige og hvilke opgaver det er muligt at tilmelde sig. Som noget nyt er der blandt andet blevet oprettet en online frivilligportal, hvor det både er muligt at melde sig til som frivillig – og muligt at byde ind på de opgaver man gerne vil varetage i forbindelse med middelaldermarkedet.
Vil du læse mere om opgaverne – så klik her
Og hvis du ønsker at tilmelde dig som frivillig – så klik her
Hvis der er problemer med tilmeldingen, så er det altid muligt at kontakte Birgit Toft på: bit@ostfynsmuseer.dk
Møde igen i marts
På baggrund af den store interesse for at være frivillig til Danehof afholder museet allerede et nyt informationsmøde den 9. marts kl. 19.00 i Tinghuset (Stendamsgade 9, 5800 Nyborg). Deltog du i tirsdagens møde, er det ikke nødvendigt at deltage igen i marts – det er de samme informationer, der videregives.
Om Danehof
Én weekend hver sommer summer hele Nyborg atter af liv og leben, som da kongen og hans mænd mødtes til Danehof. Der er optog, kamp, boder og smagsoplevelser, samt musik og underholdning for både børn og voksne hele weekenden. Danehof middelaldermarked er en vigtig del af arbejdet med at gøre kulturarven på Nyborg Slot og i Nyborg levende. Med det store arrangement bringes hele den historiske bykerne til live med en iscenesættelse af byens helt unikke historie.
I 2023 finder Danehof sted den 30. juni til 2. juli.
Alt om Danehof 2023
Læs mere om det historiske Danehof
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


