I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Vil du donere hår eller skæg?
Når Nyborg Slot genåbner, vil man blandt andet kunne møde en række af de konger og dronninger, der i middelalderen og renæssancen har opholdt sig på slottet.
Den svenske skulptør Oscar Nilsson er i øjeblikket i gang med at formgive de fem konger og dronninger, som skal blive til livagtige figurer på slottet, og Nyborg Slots Dragtlaug er involveret i at lave de flotte dragter, som figurerne skal bære. Men figurerne skal også have hår på hovedet, og nogle skal også have skæg. Derfor efterspørger Østfyns Museer nu ægte hår og skæg.
”Hvis du har et langt hår eller et langt skæg, som du har lyst til at donere, så hører vi meget gerne fra dig. Det er den hurtigste vej til at blive en smule kongelig”, fortæller museumsdirektør Mette Ladegaard Thøgersen med et glimt i øjet. Hår og skæg vil så blive sat på de kongelige figurer på Nyborg Slot.
Østfyns Museer har allerede fået doneret hår til Christian 3. Men der er stadig brug for følgende hår- og skægpragt til følgende historiske figurer, som man kan møde på slottet:
- Erik Menved: Lyst hovedhår. Mindst 20 cm langt
- Margrete 1: Langt, lyst hovedhår. Mindst 45 cm langt
- Kong Oluf: Lyst hovedhår. Mindst 20 cm langt
- Christian 2: Mørkebrunt hovedhår, gerne krøllet og mindst 20 cm langt. Mørkebrunt, stort og viltert skæg.
- Christian 3: Stort, gråt skæg.
Hvis man har hår eller skæg, som man overvejer at donere, eller hvis man har spørgsmål, kan man kontakte museumsinspektør og ”hår- og skægkoordinator” Troels Malthe Borch på tmb@ostfynsmuseer.dk
Du kan læse mere om formidlingsprojektet ”Kongen Kommer”, hvor figurerne skal indgå her:
https://nyborgslot.dk/kongen-kommer/
“Kongen Kommer” er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Ole Kirk’s Fond.
Billede: Model af Christian 3., hvortil der allerede er doneret hår, men som fortsat mangler skæg. Foto: Oscar Nilsson
Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.


